Nyheder

DEBAT: Krisen i Sahel kræver politiske forpligtelser og finansielle midler

Af Johanne Schmidt-Nielsen, Charlotte Slente og Kristian Weise, hhv. generalsekretær, Red Barnet, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp og generalsekretær, Oxfam IBIS

I denne uge er Danmark medvært for en stor international donorkonference, der adresserer den komplekse krise i det centrale Sahel: En region, der omfatter landene Mali, Burkina Faso og Niger, og hvor noget, der kan blive til en af verdens værste humanitære kriser, er under opsejling.

Vil konferencen ende med endnu en omgang tomme løfter, som set tidligere, eller kommer vi endelig til at se klare politiske forpligtelser og finansielle midler, der står mål med den kritiske situation i regionen?

Vores kollegaer i felten har i månedsvis set en forværring af den humanitære situation. Vi har forsøgt at skabe opmærksomhed på den tilspidsede humanitære krise i regionen, men alt for ofte taler vi for døve øren.

Smertefuld virkelighed i Sahel
Mere end 13 millioner mennesker er lige nu afhængige af humanitær nødhjælp for at kunne få mad, husly og opretholde adgang til vand, sundhedsydelser eller uddannelse.

I Burkina Faso var der i starten af 2019 82.000 internt fordrevne som følge af voldshandlinger og kampe. I dag er der tale om en million fordrevne, alene i Burkina Faso – og tallet stiger støt for hver dag, der går.

I regionen er 50 procent af indbyggerne under 15 år, så det er især børn, der påvirkes af volden. Ofte er børn også de første ofre for sult; en tredjedel af alle dødsfald hos børn hænger sammen med akut underernæring.

I det centrale Sahel er der i år 6,6 millioner mennesker, der står overfor en alvorlig fødevarekrise på grund af vold og usikkerhed. For at gøre ondt værre har vi i de sidste måneder oplevet en fordobling af angreb mod humanitære aktører i Sahel. Det er en smertefuld påmindelse om, at civilbefolkningens lidelser og sårbarhed bliver endnu større, når adgangen til humanitær støtte trues.

Krisens rødder
Den forværrede situation har adskillige årsager: Vold begået af væbnede grupper mod civile undergraver respekten for den humanitære folkeret, tørke og hyppige oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer, og epidemier såsom covid-19, forværrer den allerede eksisterende fødevarekrise.

Der er tale om chok, der lægger yderligere pres på allerede svage strukturer og institutioner, især i forhold til den omfattende og udbredte mangel på adgang til grundlæggende ydelser og offentlig infrastruktur, såsom rent vand, sundhed og uddannelse og den manglende ressourcemobilisering, der afføder voksende humanitære behov.

Eksempelvis søger størstedelen af de internt fordrevne i Burkina Faso nu tilflugt i områder, hvor civilbefolkningens adgang til rent vand er stærkt begrænset. I forbindelse med at et stort antal mennesker har søgt tilflugt, har det i flere områder ført til, at de få eksisterende vandressourcer er blevet reduceret med yderligere 20 procent på blot et år.

Selv før skolerne blev lukket på grund af Covid-19, var der otte millioner børn i regionen, der ikke gik i skole. Hertil kommer, at det bliver stadigt vanskeligere at uddele livreddende nødhjælp til de mest sårbare samt at styrke og genopbygge livsvigtig infrastruktur i områder, hvor der er hyppige kampe. I de områder, hvor væbnede grupper har hærget, er livsvigtig infrastruktur ødelagt, og lokale myndigheder er flygtet. Fra 2015 til 2019 er mindst 430 skoler i Sahel blevet angrebet direkte, hvilket har ført til, at mere end 4.000 skoler er lukket.

I løbet af de seneste fem år har myndighedernes indsats primært fokuseret på sikkerhed, men ikke i tilstrækkelig grad på investeringer i grundlæggende sociale ydelser. De fattigste mangler ofte dokumentation og ID-papirer, hvilket betyder, at de ikke kan få anerkendt deres rettigheder.

Hvis man udelukkende anskuer krisen som en sikkerhedskrise, risikerer man ikke at få øje på og håndtere de underliggende årsager, til krisen, som blandt andet handler om diskrimination, mangel på rettigheder, ulighed og en skæv fordeling af ressourcer.

Behov for fleksible og stabile midler
På den baggrund bør konferencen den 20. oktober markere et skift væk fra tendensen til, at finansieringen af humanitære indsatser ofte er utilstrækkelig og forsinket. Der er behov for en stærk opbakning til grundlæggende at forbedre fremtiden for civilbefolkningen i regionen.

De officielle humanitære responsplaner i det centrale Sahel er i øjeblikket stærkt underfinansierede med kun 39 procent i gennemsnit. For at kunne adressere de stigende behov appellerer vi derfor til, at der både kommer tilstrækkelig finansiering – især i form af fleksible og stabile midler – både fra de donorer, som allerede er aktive, men også ved at appellere til nye donorer.

De gentagne angreb mod humanitære aktører i regionen i løbet af de sidste par måneder viser, at det er nødvendigt, at de involverede stater tager konkrete initiativer, der kan forbedre respekten for det humanitære arbejde og mandat, og understreger, at dette også gælder den humanitære adgang til sårbare mennesker i områder, der er uden for staters kontrol.

For at sikre at vi som humanitære aktører kan arbejde i konfliktzoner, er vi afhængige af, at vores principielle tilgang baseret på neutralitet, uafhængighed og upartiskhed både er kendt og anerkendt af civilbefolkningen såvel som væbnede grupper. Skal vi sikre denne accept, er det altafgørende, at vi kan gå i dialog med og oplyse samtlige parter i en konflikt, som den humanitære folkeret foreskriver.

Det er nødvendigt, at staterne i det centrale Sahel – i samarbejde med de store udviklingsaktører – udvikler en ambitiøs politik, der kan sikre bedre vilkår for civilbefolkningen i de områder, der er hårdest ramt af krisen, og som insisterer på, at beskyttelse samt retfærdighed og ansvarlighed over for civilbefolkningen står helt centralt. Vi håber, at Danmark som medarrangør vil bidrage til at sikre dette.

Debatindlægget er bragt i Altinget 21. oktober 2020. Indlægget er skrevet på baggrund af et regionalt samarbejde i Vestafrika mellem DRC Dansk Flygtningehjælp, Action Contre la Faim, NRC Norsk Flygtningehjælp, Red Barnet og Oxfam og bringes i de kommende dage i flere internationale medier.