DEBAT: Hent nu mødrene og børnene hjem fra Syrien

Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, og Rasmus Grue Christensen, direktør i Dignity

"Nu er det på tide, at mødrene sætter deres egne børns ve og vel over deres ønske om selv at blive hentet til Danmark. Det er op til mødrene, om børnene skal blive i lejren eller ej."

Sådan sagde udenrigsminister Jeppe Kofod på et åbent samråd i Folketingets Retsudvalg 22/6, hvor han endnu en gang var blevet bedt om at redegøre for regeringens hårde linje i spørgsmålet om at evakuere de sidste fem danske børn fra den kurdiskkontrollerede al-Roj-lejr til Danmark.

Regeringen har rigtigt nok til en vis grad "prioriteret barnet" ved gentagne gange at sende danske læger til al-Roj for at undersøge børnene og etablere en telefonisk nødlinje, som børnenes pårørende kan ringe til, hvis de har bekymringer eller spørgsmål om de fem børns sundhed.

Men man kan ikke sige, at regeringen sætter barnets tarv først. Lige nu bliver børnene straffet for deres forældres valg. For der er ikke andet end de benspænd, regeringen selv har skabt, som står i vejen for at hjemtage de fem børn og deres tre mødre, på trods af at mødrene er frataget statsborgerskabet efter lovgivning, der blev vedtaget, efter at de forlod Danmark.

Hvis regeringen virkelig satte barnets tarv først, ville den sætte ønsket om at holde mødrene ude af Danmark i anden række.

Gentagne gange har regeringens egne eksperter nemlig slået fast, at en evakuering af børnene uden mødrene vil være i strid med barnets tarv. Det har man ikke lyttet til.

Mødrene er børnenes primære – måske eneste – omsorgspersoner, og en adskillelse af mor og barn på ubestemt tid – måske livstid – vil kun gøre ondt værre, yderligere traumatisere børnene og gøre det sværere at sikre børnene en god fremtid.

I oktober 2021 landede tre mødre og deres i alt 14 børn i Karup efter en evakueringsaktion, der blev realiseret efter lang tids politisk pres.

Forskellen på de tre evakuerede mødre og de tre, der sidder tilbage i al-Roj, er, at de sidstnævnte var så uheldige at have dobbelt statsborgerskab, således at Danmark kunne fratage dem det danske statsborgerskab uden at bryde internationale konventioner.

De 14 evakuerede børn har siden landingen i Karup modtaget hjælp og støtte. Og vi ved fra de medarbejdere, der arbejder med børnene, at de 14 børn har fået det bedre og har glæde af den specialiserede behandling, de modtager.

Det er afgørende for dem, at de har deres mødre i Danmark og mulighed for at være sammen med dem – også selv om mødrene lige nu sidder varetægtsfængslet og afventer retssager.

Udenrigsministerens appel til mødrene om at »give regeringen lov til at hjælpe børnene« kan klinge hult. Mødrene kender ekspertvurderingen af, at børnene vil få det værre af en adskillelse fra mødrene.

De står over for et umuligt valg. Det er derfor ikke rimeligt, når ministeren forsøger at tørre ansvaret for at hjælpe børnene af på mødrene.

At hjælpe børnene er først og fremmest regeringens ansvar, der må sikre, at de fem børn kan blive evakueret til Danmark sammen med deres mødre, og at børn og mødre kan have fortsat kontakt under den varetægtsfængsling og afsoning, mødrene efter alt at dømme står overfor.

Det samlede billede af børnenes sundhedstilstand og den forværrede sikkerhedssituation i de kurdisk-dominerede områder i Nordøstsyrien betyder, at det haster med at hente børnene og deres mødre hjem til Danmark.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten 1. juli 2022