Af Anne-Sophie Dybdal, psykolog i Red Barnet, Klaus Birkelund Johansen, overlæge og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, og Linda Hardisty Bramsen, overlæge og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
Fem danske børn sidder fortsat fanget i en lejr i det nordøstlige Syrien. Her har de levet i flere år under frygtelige forhold – usikre på, om de nogensinde kommer i sikkerhed i Danmark.
Vi er stærkt bekymrede for børnenes fysiske og psykiske helbred. I denne uge har politikerne på et samråd igen diskuteret de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici ved at lade børnene blive i lejrene. Allerede i maj sidste år konkluderede speciallæger fra regeringens egen taskforce, der tilså tre af de fem efterladte børn, at det vil få alvorlige konsekvenser for deres udvikling, hvis de ikke kommer ud af lejrene.
I september 2021 bekræftede udenrigsministeren på et samråd, at ”børnene falder indenfor kriterier, der tilsiger evakuering. Forhold, der ikke er børn værdige.” Alligevel afviser man at hjemtage de sidste fem børn sammen med deres mødre, fordi mødrene er blevet frataget deres danske statsborgerskab. Dette på trods af, regeringens egen task force har konkluderet, at børnene er så tæt knyttede til deres mødre, at adskillelse vil risikere at forværre deres psykiske tilstand. Præcis som tilfældet var for de 14 børn, man i efteråret evakuerede sammen med deres mødre. Kort sagt: De sidste fem børn har lige så meget brug for og ret til sikkerhed, beskyttelse og familieliv, og en adskillelse er nøjagtigt lige så skadelig for dem som for de andre.
Som fagpersoner på børns fysiske og psykiske sundhed og børnerettighedsorganisation, der arbejder med børn i krig og voldelige miljøer, har vi et indgående kendskab til den skadelige belastning, som børn i de syriske lejre udsættes for. Red Barnet er desuden til stede i begge lejre, hvor tusindvis af udenlandske børn er fanget.
Disse børn lever under umenneskelige forhold med begrænset adgang til blandt andet lægehjælp. Børnenes hverdag er præget af vold og konflikt, understimulation og ofte også underernæring. Sådan intens, akut og varig stress i barndommen kan skade børns udvikling og udsætte hjernen for såkaldt toksisk stress - en underminering og ændring af hjernens anatomi og neurale forbindelser. Det påvirker indlæringsevne, tænkning, adfærd og sociale relationer og kan medføre forsinkelser i barnets udvikling og/eller psykisk sygdom.
Erfaringer fra arbejdet med børn i krig viser, at selv børn, der har oplevet alvorlige belastninger, kan hele. Hvis de får intensiv, professionel støtte, herunder psykosocial hjælp – helst sammen med de voksne, de er tryggest ved; i dette tilfælde deres mødre. Omvendt ved vi også, at børn, der påføres alvorlige traumer og langvarigt eksponeres for utryghed, vold og trusler og ikke modtager den rette behandling, risikerer at udvikle livsfarlige og varige psykiske problemer - f.eks. kronisk PTSD, depression, manglende empati, aggressiv og utilregnelig adfærd. Tilstande, der kan være farlige for både dem selv og deres omgivelser. De negative konsekvenser for børn af krig og vold er efterhånden veldokumenterede.
Børn i de syriske lejre har oplevet en ’banalisering’ af vold og overgreb. Særligt i Al Hol-lejren. De fortæller konsekvent Red Barnets personale, at de føler sig utrygge, når de bevæger sig rundt eller bruger latriner eller badefaciliteter. Drab, drabsforsøg og overfald er virkelighed. Frygten og usikkerheden om fremtiden kan forstærke angst og depression. Ikke overraskende peger de lægefaglige vurderinger fra regeringens task force entydigt på, at de danske børn bør hentes ud af lejrene snarest muligt af hensyn til risikoen for yderligere psykiske lidelser og fysiske sygdomme. Med andre ord: Jo hurtigere børnene kommer hjem, jo hurtigere kan den rette behandling igangsættes.
Bring de sidste danske børn hjem nu sammen med deres mødre. Det vil være helt afgørende for børnenes fremtid, at de kan få genstartet deres barndom i tryghed og sikkerhed - hurtigst muligt.
Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten 28. januar 2022
