Af Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet, Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke/Actionaid Denmark, Dan Hindsgaul, konst. generalsekretær, Amnesty International Danmark, Lisbeth Jessen, direktør, Danner, Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity, Ditte Ingemann Hansen, næstforperson, FN-forbundet, Rasmus Boserup, direktør, Euromed Rights, Lisa Henry, generalsekretær, International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT), Andreas Reventlow, deputy director, International Media Support (IMS), Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, Jørgen Kvist, generalsekretær, KFUM og KFUK i Danmark, Vita Andreasen, formand, Betlehems Venner.
Vi tager det for givet, at Danmark bruger sin stemme til at bakke op om rettigheder og tage afstand fra menneskerettighedskrænkelser i andre lande.
Det har Danmark gjort mange gange før, og som civilsamfund synes vi, at skiftende danske regeringer gør det godt. Men nu må vi tage seriøst fat på rettighedsbrud i Israel og Palæstina.
Danmark og de andre EU-lande i Menneskerettighedsrådet valgte for nylig at afstå fra at stemme for en FN-resolution, der skulle sikre gennemførelsen af en uafhængig undersøgelse af alle parters mulige menneskerettighedskrænkelser i Palæstina og Israel.
Resolutionen, der blev fremlagt efter den seneste konfliktoptrapning i Jerusalem og Gaza og de mange civile tab, blev vedtaget, men Danmark meldte altså pas om en sag, som er en del af vores værdigrundlag.
Når rådet mødes igen til den 47. samling i disse dage, får den danske regering mulighed for igen proaktivt at gå foran i kampen for at sikre, at menneskerettighederne overholdes globalt inklusive i Israel og Palæstina.
Den seneste militante konfliktoptrapning medførte fra den 10. til den 21. maj, ifølge FN, drab på 230 palæstinensere i Gaza, heriblandt 65 børn, og 12 israelere, herunder to børn. Derfor er det helt afgørende, at det internationale samfund kommunikerer, at overtrædelser af menneske- og folkeret har konsekvenser.
Ifølge FN blev der under angrebene i Gaza ødelagt 258 bygninger, blandt andet 57 skoler samt 28 hospitaler og sundhedsklinikker, heriblandt Gazas eneste covid-19-testcenter. Det har ført til en yderligere forværring af den humanitære situation for befolkningen i Gaza, som har været under Israels mangeårige blokade. Gazas beboere lever med kun få timers daglig elektricitet, og mange har ikke adgang til noget så basalt som rindende vand. Al vand i Gaza skal renses, før det kan drikkes. Der er behov for en hurtig og omfattende genopbygning og en øjeblikkelig ophævelse af blokaden.
Den internationalt anerkendte menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch argumenterede i en rapport fra maj 2021 for, at de tre kriterier for betegnelsen apartheid var opfyldt i den israelske politik og praksis. Konklusionen er dybt bekymrende.
Danmark har vist lederskab for menneskerettigheder og demokrati globalt, og netop på de to områder ser vi også store problemer i Israel og Palæstina, som både det palæstinensiske og israelske styre står for.
Brugen af både fysisk og psykisk tortur mod palæstinenserne i israelske sikkerhedsmyndigheders varetægt er velkendt og er ofte blevet dokumenteret af FN og en række organisationer, herunder den israelske antitorturorganisation Public Committee Against Torture in Israel (PCATI), som for nylig også har rapporteret, at israelsk politi flere gange har brugt overdreven magt mod palæstinensere med israelsk statsborgerskab i forbindelse med demonstrationer i Israel. Ligeledes er der dokumenteret tortur i fængsler på Vestbredden og i Gaza, udøvet af det palæstinensiske selvstyre og Hamas.
FN dokumenterer også angreb på ytrings- og pressefriheden, bl.a. gennem fængsling af både journalister og borgere baseret på deres udtalelser på sociale medier. Disse tydelige krænkelser af menneskers rettigheder har den danske regering i kraft af sin plads i Menneskerettighedsrådet en utvetydig forpligtigelse til at påtale og tage afstand fra.
I forbindelse med den forrige samling i FN’s Menneskerettighedsråd havde et flertal i Folketinget opfordret den danske regering til aktivt at bidrage til, at det internationale samfund tager ansvar for at beskytte civile liv og håndhæve folkeretten i Israel og Palæstina.
Flertallet lagde blandt andet op til, at regeringen engagerede sig i resolutionsforhandlingerne i Menneskerettighedsrådet om en uafhængig undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne i maj 2021 i Israel og Palæstina.
Regeringen har et stærkt mandat i ryggen, der giver den klar demokratisk opbakning til at påtale situationen i Israel og de besatte palæstinensiske områder. Vi opfordrer derfor regeringen til at bruge dette mandat ved den igangværende rådssamling til at:
1) erklære sin støtte til den af rådet besluttede uvildige undersøgelse af alle parters potentielle menneske- og folkeretskrænkelser og deres baggrund.
2) rejse kritik af den fortsatte tvangsfordrivelse og nedrivning af boliger i de besatte palæstinensiske territorier samt andre menneskerettighedskrænkelser såsom angreb på ytrings- og mediefriheden.
3) understrege, at Gaza-blokaden skal ophæves, og humanitær adgang skal sikres.
Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 29. juni 2021
