Nyheder

DEBAT: Danmark frarøver syriske børn deres barndom

Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet

Danmark risikerer at sende børn til et farligt land eller ud i et nedbrydende limbo af usikkerhed i udrejsecentre herhjemme. Så kort kan konsekvensen af Danmarks begyndende hjemsendelser af syriske flygtninge desværre opsummeres.

Den nye praksis vækker frustration og undren både inden og udenfor landets grænser. For hvorfor vurderer Danmark som et af de eneste lande i Europa nu, at Damaskus og omegn er så sikkert, at vi kan inddrage syriske flygtninges – som eksempelvis den stærkt omtalte gymnasieelev Aya Abu-Dahers – opholdstilladelser og sende dem til Syrien?

I Red Barnet deler vi frustrationen, for det burde være indiskutabelt, at Syrien ikke et sikkert land. Det gælder ikke mindst for de implicerede børn – og dem er der foreløbigt 70 af.

Trods visse tegn på forbedringer i nogle områder er Syrien fortsat et land i konflikt. FN's Flygtningehøjkommissariat fastslog så sent som i marts, at sikkerheden intet sted i Syrien er god nok til at sende flygtninge tilbage.

Landet kæmper stadig med menneskerettighedsovertrædelser, ødelagt infrastruktur og en tiltagende økonomisk nedtur. Børnenes forældre risikerer, også i Damaskus-området, at blive tilbageholdt eller arresteret, og det er usikkert, om familierne har et hjem at vende tilbage til, eller om børnene kan komme i skole eller få mad nok. 

En forudsigelig tragedie
Til trods for det klare billede af situationen i Syrien bør det faktisk ikke overraske, at Danmark går stort set enegang.

Sagen er nemlig, at de danske embedsmænd ikke nødvendigvis vurderer forholdene i Syrien anderledes end deres europæiske kollegaer. Men de vurderer syrernes ret til ophold ud fra en barre, der er sat uansvarligt lavt.

Den praksis blev politisk bestemt allerede i 2015, da SR-regeringen vedtog et lovforslag sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Her blev der indført en ny kategori af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus; paragraf syv, styk tre. Den nye status skulle fremover gives til personer, der ikke var individuelt forfulgte.

For dem og for andre flygtninge uden konventionsstatus sænkede man samtidig barren for, hvornår et land vurderes som sikkert nok til, at en opholdstilladelse kan inddrages.

Før krævede det, at der var sket "fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet". Nu kan flygtninge sendes tilbage til "skrøbelige og uforudsigelige forhold".

Allerede før lovforslaget blev vedtaget, frarådede Red Barnet at man ændrede kravene til sikkerhedssituationen. Hårdt prøvede flygtningebørns udvikling risikerer at tage skade, hvis de sendes tilbage til en skrøbelig og uforudsigelig situation.

Derudover er det værd at bemærke, at børn og kvinder risikerer at blive ramt særligt hårdt af den nye hjemsendelsespraksis. For mens den mere sikre konventionsstatus tildeles mange mænd, der blandt andet grundet risiko for rekruttering til krig kan være i fare for individuel forfølgelse, så retter den midlertidige 7.3-status sig særligt til kvinder, mindreårige og ældre. 

Børnene bydes en barndom i uvished
For mange flygtninge er tanken om at vende tilbage til Syrien naturligvis forbundet med frygt.

Og da Danmark ikke samarbejder om tvangshjemsendelser med præsident Bashar al-Assad, kan konsekvensen af den førte politik blive, at en gruppe syriske børn kommer til at bo i udrejsecenter Avnstrup på ubestemt tid. For manges vedkommende væk fra deres venner og den hverdag, som de måske lige har slået rødder i.

Det er helt uforståeligt og i den grad uacceptabelt, at regeringen på den måde frarøver børnene deres barndom, tryghed og stabilitet.

Vi ved, at langvarige ophold i asylsystemet er skadelige for børn. Skrækeksemplet er Sjælsmark, hvor Røde Kors kunne rapportere om voldsom psykisk mistrivsel og en høj risiko for psykiske lidelser blandt børnene.

På Avnstrup er forholdene ifølge Røde Kors bedre, men alligevel trives mange af de børn, der bor der nu, dårligt og viser blandt andet symptomer på angst.

De bekymrer sig for fremtiden og deres forældre. De kan ikke sove om natten. Og de opfanger og påvirkes af deres forældres stressede tilstand. 

Lav ikke særregler
Allerede da Aya Abu-Dahers fortælling ramte medierne, trak udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) en streg i sandet. "Jeg må holde fast i, at vi ikke skal lave særlove for enkelte," sagde han.

Så langt er vi enige med ministeren. Diskussionen om hjemsendelser bør ikke handle om at frede udvalgte individer, fordi de som Aya Abu-Daher er tre måneder fra en studenterhue, eller fordi de på anden måde har udmærket sig i det danske samfund.

Det centrale er, at Syrien ikke er et sikkert land at sende hverken børn eller voksne til. Det ændrer Danmarks vurdering ikke på. I stedet bydes en generation af syriske børn nu et liv i venteposition, der risikerer at føre til massiv mistrivsel. Det er ikke bare dumt. Det er også utilstedeligt.

Situationen kalder ikke på særlove, men på ændret lovgivning. Red Barnet opfordrer på det kraftigste den danske regering til at stoppe alle planer om at hjemsende flygtninge til Syrien og få ændret den helt uacceptable udlændingelov.

For lige nu risikerer vi at frarøve børnene deres barndom.

Indlægget blev bragt på Altinget d. 7/5/2021