COP27 holder afrikanske klimaaktivister udenfor. Civilsamfundet skal med i forhandlingerne

Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær Red Barnet, Lars Koch, Generalsekretær Oxfam IBIS, Tim Whyte, generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke, Henriette Laursen Direktør, KVINFO, Susanne Branner Jespersen, Sekretariatschef LGBT+ Danmark, Majbrit Berlau, Generalsekretær Sex & Samfund, Kathrin Wessendorf, direktør IWGIA, Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør CARE  Danmark og Den Grønne Ungdomsbevægelse

På søndag vil verdens ledere være samlet i Egypten til FN’s årlige klimakonference nummer 27, COP27, for igen at forhandle om, hvordan vi retter op på den kollisionskurs, vores klode er på. Desværre bliver mange af de mennesker, der oplever klimakrisen på første hånd, udelukket fra at deltage. Det er en demokratisk krise i klimakrisen, og derfor er der brug for, at lande som Danmark arbejder aktivt for at sikre folkelig deltagelse.

Klima- og miljøforkæmpere, primært fra lande i Det Globale Syd, har generelt svært ved at få adgang til COP’erne, fordi det er bureaukratisk, dyrt og ressourcekrævende at deltage. At COP27 denne gang foregår på afrikansk jord var ellers en mulighed for at inkludere især afrikanske observatører, som ofte er svagt repræsenteret. Men værtslandet Egypten har sat en kæp i hjulet for klimaaktivister og civilsamfundet, blandt andet ved at placere konferencen i feriebyen Sharm el Sheikh med dyre hoteller og langt fra det politiske centrum.

Manglende sikkerhed for civilsamfundet

Den egyptiske miljøminister Yasmine Fouad havde ellers udtalt, at COP27 vil bringe aktører – herunder civilsamfundet, unge, kvinder og sårbare grupper – sammen »som den bedste katalysator for at producere reelle, brugbare og gennemførbare resultater«. Men egyptiske organisationer fortæller, at de er blevet ekskluderet fra konferencen, mens internationale organisationer oplever, at deres hotelreservationer pludselig er flerdoblet i pris, og deres visumansøgninger er forsinket uden grund. Samtidig frygter både lokale og internationale organisationer for deres sikkerhed, hvis de går på gaden. Egypten har nemlig meddelt, at der vil være ét afgrænset område, hvor civilsamfundet kan protestere lovligt – langt fra forhandlingslokalerne.

Egypten har generelt indskrænket civilsamfundets arbejde det seneste årti, herunder grønne organisationer, blandt andet ved at indføre lovgivning, der kræver statens godkendelse af organisationernes arbejde og forbyder finansiering fra andre lande. Egypten slår hårdt ned på de aktivister og civilsamfundsaktører, der påpeger Egyptens demokratiske problemer og krænkelser af menneskerettighederne.

Amnesty International beskrev for nylig, hvordan den egyptiske regering siden 2013, både i sin lovgivning og praksis, har begrænset ytrings- og forsamlingsfriheden. Myndighederne har anvendt dødbringende våben mod demonstranter samt anholdt og fængslet hundredvis af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og politiske opponenter vilkårligt. Det er dyster læsning, der langtfra stemmer overens med det egyptiske værtskabs løfte om en inkluderende COP for alle. Også for folket.

Folket driver klimahandling

Civilsamfundets mulighed for at deltage i klimaforhandlingerne er afgørende for COP27’s succes. For det er ofte dem, som er allermest udsatte for klimaforandringerne, der bidrager med den unikke viden og det folkelige pres, der kan hæve ambitionerne til en COP.

Folkets stemme står centralt i den globale klimakamp. Vi har set det gang på gang, når hundredtusinder er gået på gaden og har krævet klimaretfærdighed og handling. Det har virket, for de progressive tiltag kommer sjældent af sig selv. Hvis vi skal sikre solidariske klimaløsninger, kræver det derfor, at det brede civilsamfund har adgang der, hvor løsningerne forhandles.

Danmark spiller en vigtig rolle i at sikre inddragelse under COP27. Når vi går forrest som det første land i verden, der har sikret midler til klimarelaterede tab og skader, bør vi også gøre det, når det kommer til at sikre inklusion af de mennesker, der oplever de største tab. Her har Danmarks vedvarende fokus på piger og kvinders rettigheder også en særlig plads, for kvinder og piger rammes særligt hårdt af klimaforandringerne, men samtidig er de dårligt repræsenteret i de vigtige klimabeslutninger.

Hvis Danmark fortsat skal være et foregangsland for ligestilling, må det også stå centralt i vores internationale samarbejde om klima. Det samme gælder den danske mærkesag om at lytte til børn og unge. Det er ikke nok at engagere det danske ungeklimaråd; Danmark bør arbejde for, at børn og unge får indflydelse i klimaforhandlingerne. Det er trods alt deres fremtid, det handler om.

Inklusionen af civilsamfundet til COP27 er da også en erklæret del af regeringens klimaprogram. Og i slutningen af september indgik den danske ambassade i Egypten en samarbejdsaftale med Egypten om at understøtte COP27-værtskabet. Det er en kærkommen lejlighed til også at kæmpe for både inklusionen og beskyttelsen af civilsamfundet. Det er der brændende behov for.