Af Elisa Rimpler, formand for Bupl, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet og Signe Nielsen, formand for Fola
I overvældende antal har forældre og børn fra hele landet været på gaden for at råbe op om tiltagende trængte forhold i daginstitutionerne. Utallige års besparelser på børneområdet har efterladt mange børn, forældre og ansatte under urimelige vilkår, hvor børnenes trivsel, trods blod sved og tårer, ikke længere kunne garanteres.
Heldigvis blev der lyttet. Og forhandlingerne om en lov for minimumsnormeringer er i fuld gang på Christiansborg. Det er nu, vi skal sikre børneområdet for fremtiden. Et godt børneliv skal være en rettighed. Og hurtigst muligt.
Børn har ret til at være børn. Til at lege, til at blive set, hørt og inddraget, så deres behov bliver opfyldt. De har ret til at trives og blive taget alvorligt, så de lærer at mestre livet og hverdagen i en verden, der drejer hurtigere og hurtigere rundt. Børn har ret til rammer, der understøtter og udvikler deres selvværd. Til at tro på egne evner og opleve verden med nysgerrighed og tillid.
Når vi overlader vores børn i andres varetægt, så skylder vi både børnene og det pædagogiske personale, der passer på dem, at hverdagen hænger sammen. At der er tid til udvikling og inddragelse. Tid til trivsel. Og tid til at sikre en tryg tilknytning for alle børn. Derfor er minimumsnormeringer en grundlæggende forudsætning for børns ret til en tryg start på livet.
Det gælder for alle børn. Men det gælder særligt for de børn, der ikke har fået en nem start på livet. Hvor der ikke er tryghed, tillid og tro på egne evner med hjemmefra. Tryghed kræver nærvær. Og nærvær tager tid. Hvis sårbare børn oplever, at de ikke ses og høres, forsvinder tilliden tidligt. Det sætter sig i de små. Og i værste fald i resten af livet.
Tidlig opsporing af børn som mistrives, må vi ikke overlade til tilfældighederne. Der skal være en garanti for, at der er det antal pædagoger, børnene har brug for. At der er tid og rum til andet end bare at slukke ildebrande.
Håndteringen af coronakrisen har lagt et kæmpe pres på det pædagogiske arbejde. Udfordringerne har været enorme og beslutningerne svære mange steder. Men det har også givet os mulighed for at se, hvor stor betydning, det har for børnene, når der er små børnegrupper med faste voksne, pædagoger nok, og tid til ro og fordybelse uden en masse forstyrrelse udefra.
De erfaringer kan vi kun opfordre til, at man får omsat til konkret handling.
Små grupper og tæt kontakt til dygtige og nærværende pædagoger giver trivsel. Mere ro, tid til nærvær og fordybelse i hverdagen gør en mærkbar forskel og skaber stærke børnefællesskaber, hvor der er rum til at vokse. Det er ikke bare en investering i nutiden, men i særdeleshed i fremtiden.
Debatindlægget er bragt på jp.dk den 9. oktober 2020
