Nyheder

DEBAT: Afghanistans børn har brug for mere end mad og varme i vinterkulden

Af Magnus Persson og Helle Gudmandsen, hhv. områdeansvarlig for Afghanistan og international uddannelseschef i Red Barnet

Mens vi i Danmark tænder julelys i en mørk tid, er der ikke mange lyspunkter for børn i Afghanistan. Landet står midt i en historisk fødevarekrise. Næsten 14 millioner børn står over for kritisk mangel på mad denne vinter, og der har allerede været meldinger om, at børn er døde af sult. Familier er desperate. I sidste uge mødte vores kollegaer en mor til nyfødte tvillinger, som var nødt til at give sit ene spædbarn væk for at skaffe mad til det andet i de hårde vintermåneder, der venter forude. Mens sulten breder sig sammen med vinterkulden, er Afghanistans økonomi og sundhedssystem i frit fald.

Red Barnet har netop modtaget en ekstrabevilling fra den danske regering til at sikre, at flere afghanske børn kan fortsætte deres skolegang. Mange tænker måske, at uddannelse næppe kan være blandt førsteprioriteterne i en akut humanitær krise. Men selv om vi lige nu både behandler underernærede børn, hjælper fødende og ammende kvinder i vores sundhedsklinikker, sikrer rent vand og uddeler mad, varmt tøj og tæpper, kan skolegang også være livreddende.

Uddannelse giver ikke kun afghanske børn mulighed for at lære at læse, regne og skrive og dermed en bedre fremtid. Her og nu er en hverdag på skolebænken også med til at beskytte børn i Afghanistan mod børnearbejde, børneægteskaber, seksuel vold og rekruttering til væbnede grupper. Skolen giver tryghed og stabilitet. Et rum for læring og leg, som bidrager til børnenes mentale sundhed. Undervisere på de midlertidige skoler, som vi opretter i kriseområder i Afghanistan, bliver trænet i at hjælpe børnene med at bearbejde de voldsomme oplevelser, mange har haft efter at være vokset op i konflikt.

Der er flere gode grunde til, at Danmark støtter uddannelse i kriser i Afghanistan. Særligt afghanske pigers ret til at gå i skole er en mangeårig dansk mærkesag. Millioner af piger og drenge er vendt tilbage til klasselokalerne de seneste 20 år. Antallet af børn i skole steg fra 900.000 i 2001 til 9,5 millioner i 2020 ifølge USA’s bistandsagentur, USAID. De resultater må vi ikke tabe på gulvet nu.

Uddannelsessituationen i Afghanistan var dog allerede vanskelig, inden Taliban overtog magten. Siden maj er over en halv million mennesker blevet sendt på flugt i deres eget land – tvunget til at forlade deres hjem og deres børns skoler. Allerede før magtskiftet var 3,7 millioner afghanske børn i skolealderen ikke i skole. Som et resultat af corona-pandemien havde offentlige skoler desuden været lukket i længere perioder, og 10 millioner børn var ifølge FN afskåret fra uddannelse i et halvt år.

Det er stadig ikke ukompliceret at levere uddannelse til Afghanistans børn. Men det er nødvendigt. Taliban annoncerede først et midlertidigt stop for, at piger i de større klasser kunne vende tilbage til skole, men har siden lovet, at man på sigt vil lade også ældre piger og universitetsstuderende genoptage deres studier – selv om der endnu ikke er fastsat nogen dato. Alligevel har piger i de større klasser over de seneste par uger kunnet genoptage deres pladser i klasselokalerne i nogle provinser, men langtfra i hele landet.

Danmark skal blive ved med at gøre sin stemme gældende, når det drejer sig om at sikre, at alle drenge og piger i Afghanistan skal have adgang til kvalitetsuddannelse. Derfor er det glædeligt, at Danmark i den humanitære indsats indtænker undervisning af børn som en fundamental ret – på lige fod med beskyttelse, mad og vand.

Uddannelse er med til at sikre børns beskyttelse, og det giver mulighed for at skabe en normalitet i børnenes hverdag, hvor alt andet ellers er kaos. Det er et lille lyspunkt i en mørk og kold tid i Afghanistan.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten 26. december 2021