Nyheder

Dansk økonomi går frem – lad os tage hånd om børn i fattigdom

Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat. Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet. Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

Debat: ”Hvis de vil på cafe efter skole, siger jeg, at jeg ikke er sulten. Hvis de vil ud at spise sammen en aften, siger jeg, at jeg skal noget andet. Og hvis vi har aftalt, at vi skal på Strøget, melder jeg fra i sidste øjeblik og siger, at jeg er syg.”

Sådan lyder det fra en ung pige på 16 år i en ny interviewundersøgelse blandt børn og unge i økonomisk trængte familier i Danmark. Pigen fortæller, hvordan hun navigerer i et liv med meget få penge. Hendes fortælling står i skærende kontrast til, hvordan man den seneste tid har kunnet høre, at dansk økonomi er i topform, inflationen falder, beskæftigelsen er høj, og økonomien går frem.

For mens de fleste danskere har fået stabiliseret deres økonomi, vænnet sig til de højere fødevarepriser og fået reguleret deres løn, siden inflationen var på sit højeste for få år siden, må børn og unge i økonomisk trængte familier fortsat undvære både måltider, nødvendigt tøj og sociale aktiviteter. Det viser en ny undersøgelse fra Rambøll, som for nylig er offentliggjort i Egmont Fondens udgivelse, Egmont Indsigt.

Det får ikke bare negative konsekvenser for eksempelvis børnenes sundhed, skolegang og sociale aktiviteter. I Egmont Indsigt sætter børn og unge også ord på, hvordan den pressede økonomi sender dem på et stressende, mentalt overarbejde, hvor de trækker sig fra fællesskaber, de ikke har råd til, føler sig nødsaget til at lyve for ikke at falde igennem socialt og nedprioriterer egne behov for at undgå at presse forældrene.

Vi ved, at en opvækst i økonomisk fattigdom har store konsekvenser for børns og unges trivsel og livsbane. De trives dårligere end andre børn. De får dårligere karakterer i skolen. Og færre starter på en ungdomsuddannelse. Fattigdommen trækker spor ind i voksenlivet.

I et velfærdssamfund som det danske bør vi ikke lade børn og unge vokse op i en hverdag med ensomhed, bekymringer og afsavn på grund af en økonomi, de ikke selv har kontrol over. Vi bør som samfund slå ring om de 47.000 børn, der lever i fattigdom og give dem samme muligheder for at leve et almindeligt hverdagsliv.

Et liv uden bekymringer for, om de kan tage med til en kammerats fødselsdag, på skoleudflugt eller invitere en ven hjem til aftensmad og overnatning. Og et liv med de samme livs- og fremtidsmuligheder som deres kammerater. Det er vi mange – fonde, staten, kommuner, civilsamfund og det private erhvervsliv – der kan bidrage til.

At støtte børn og familie i fattigdom er en mærkesag for Egmont, Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen og Red Barnet. Gennem alt fra julehjælp, ferielejre, hjælp til sommerferie, rådgivning til fritidsaktiviteter og skoleudstyr støtter vi sårbare familier.

Økonomiske håndsrækninger har stor betydning. Men det rækker langtfra. Vi bør som samfund finde varige løsninger, så ingen børn bliver ladt i stikken.

Derfor arbejder en lang række civilsamfundsorganisationer i Danmark på at skubbe på politisk for at skabe en fremtid, der sikrer alle børn lige muligheder – uafhængigt af deres forældres indtægt. Og vi fortsætter med at følge udviklingen og give plads til, at børn og voksne i børnefamilier får en plads i debatten.

At børn vokser op i fattigdom og langt ind i voksenlivet mærker konsekvenserne, er ikke børnenes ansvar. Det er vores – vi voksne, politikernes og samfundets – ansvar. Det ansvar skal vi tage på os i fællesskab.

Debatindlægget blev bragt i AvisenDanmark den 7. november.