Skolebørn med flygtningebaggrund har brug for særlig hjælp

Der er et stort behov for psykosocial støtte, når børn med flygtningebaggrund kommer i dansk skole. Børnene har svært ved at blive en del af fællesskabet, viser en ny undersøgelse fra Red Barnet. Samtidig peger en økonomisk analyse på, at det i høj grad kan betale sig at investere i en helhedsorienteret indsats i skolen rettet mod børn med flygtningebaggrund og fællesskabet omkring dem. Sådan en indsats har Red Barnet sat i gang.

– Når jeg gik hjem, så græd jeg lidt, fordi jeg ikke havde nogen venner. Nu er jeg glad, men det er svært for mig, når jeg har lektier.

Sådan fortæller et barn med flygtningebaggrund, som har boet i Danmark i to år og medvirker i en ny undersøgelse, ’Når børn med flygtningebaggrund møder skolen’, der er foretaget af Professionshøjskolen Absalon for Red Barnet. I den fortæller lærere og børn med flygtningebaggrund om de udfordringer, som blandt andet sproglige barrierer og oplevelser med flugt er med til at skabe for børnene i skolen.

– Jeg går rigtig meget op i trygheden, fordi de kommer og er ’Palle alene i verden’. ”Hvad skal der ske?” De forstår ikke et ord, fortæller en lærer.

– De bliver fjerne i blikket, bliver stille, sådan mutte, kede af det. De sidder sådan og hænger. Siger, at de er trætte, og så opstår der konflikter, og de forlader undervisningen, fortæller en anden lærer i undersøgelsen.

Børnene vil fællesskabet
Mange af børnene føler sig ensomme og har svært ved at blive en del af børnefællesskabet i og uden for skolen. Ingen af de seks interviewede børn med flygtningebaggrund har for eksempel været hjemme hos klassekammerater med dansk baggrund i løbet af deres år i Danmark. Det at lære de andre børn at kende og få venner betragter børnene med flygtningebaggrund ellers som helt afgørende for den måde, de oplever deres skolegang på.

Ifølge Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, viser undersøgelsen, at der er stort behov for at sikre børnene en bedre plads i fællesskabet.

– Det er hjerteskærende at høre, hvor stort og ofte uopfyldt ønsket om at få en ven er hos børn med flygtningebaggrund. Der er brug for indsatser, som styrker hele klassens fællesskab og fremmer børnenes trivsel og dermed deres læring og integration. Børn, som er flygtet fra krig og katastrofer, er nogle af de mest sårbare børn i Danmark, og vi skylder dem at sætte ind i skolen og sikre dem en aktiv og positiv deltagelse i det danske samfund, siger han.

Indsats med alle parter mangler
Undersøgelsen konkluderer, at der mangler helhedsorienterede indsatser, som er målrettet både børn, forældre, lærere, skoleledelse og samarbejdet mellem dem. Desuden er der behov for en styrket indsats målrettet børnenes mentale trivsel.

Netop sådan en helhedsorienteret indsats er Red Barnet gået i gang med at implementere i samarbejde med danske kommuner og med støtte fra Egmont Fonden og Novo Nordisk Fonden. Projektet hedder ’Fra flugt til skolegang’ og indeholder blandt andet psykosocial støtte til børnene, uddannelse af fagpersoner og workshops for børnenes forældre.

Henriette Christiansen, som er direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, siger om projektet:

– ’Fra flugt til skolegang’ er en vigtig indsats, der kan være med til at løfte børn med flygtningebaggrunds selvværd, selvtillid og tillid til andre. Samtidig kan projektet forhåbentligt bidrage til, at flere af børnene får en god skolegang, så de på længere sigt bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse.

Thomas Alslev Christensen, Head of Humanitarian and Social Grants, Novo Nordisk Fonden, siger:

– Vi synes, at ’Fra Flugt til Skolegang’ er et relevant og kompetent bud på, hvordan landets kommuner kan levere læringsunderstøttende aktiviteter til en meget udsat målgruppe. Og det er rigtig positivt, at der er fokus på en helhedsorienteret metode, som både er rettet mod barnet, barnets forældre og de professionelle omkring barnet.

Indsatsen gavner kommunekassen
Som en del af projektet er der – ud over undersøgelsen – også udarbejdet en social cost benefit-analyse, der peger på, at en indsats som ’Fra flugt til skolegang’ kan betale sig økonomisk. Analysen er foretaget af Økonomer uden Grænser for Red Barnet, og den viser, at hvis en kommune investerer i en indsats som ’Fra flugt til skolegang’, forventes det at kunne betale sig økonomisk efter en 10-årig periode. Derefter vil hver krone, der investeres i projektet, give et afkast på 4-5 kroner.

– Der er et enormt menneskeligt og samfundsøkonomisk potentiale i at investere i en helhedsorienteret indsats rettet mod børn med flygtningebaggrund og deres skolegang. Indsatsen gavner simpelthen både børnene og kommunekassen. Derfor håber jeg, at kommunerne vil bakke bredt op om projektet og være med til at sikre, at børnene får den bedst mulige start på skolen og deres liv i Danmark, siger Jonas Keiding Lindholm.

Tårnby Kommune er en af de kommuner, der allerede er i gang med projektet.

– ’Fra flugt til skolegang’ giver os en rigtig god mulighed for at have det nødvendige fokus på børn med flygtningebaggrund og deres skolegang. Det ved vi kan betale sig økonomisk på den lange bane. De fagpersoner, fx lærere og pædagoger, som deltager i projektet, er enormt glade for at få nogle meget konkrete redskaber til at kunne understøtte og forbedre børnenes sociale trivsel og læring, siger Noomi Mortensen, der er skolekonsulent i Tårnby Kommune.

Læs mere om ’Fra flugt til skolegang’ og undersøgelsen her. Interesserede kommuner og skoler er velkomne til at kontakte Red Barnet.

Citater fra undersøgelsen
• ”Det er helt vildt svært at vide, hvad man skal gøre for at hjælpe dem (børn med flygtningebaggrund, red.), fordi vi jo kan se, at de føler sig enormt ensomme, og at de trækker sig og bliver mere og mere lukkede,” siger en lærer.
• ”De (børn med flygtningebaggrund, red.) har helt klart en følelse af ikke at være ligeværdige og ikke at være en attraktiv person, som ven, og det er helt vildt hårdt for dem,” siger en lærer.
• ”Jeg blev rigtig bange, når de (børn med dansk baggrund, red.) sagde, at vi skulle spille stikbold, og jeg ikke kunne finde ud af at spille det. Så gik jeg bare over til siden og så, hvordan de spillede,” siger et barn.
• ”Hvis jeg lærer én at kende, så kan jeg også lære hans venner at kende,” siger et barn.

Konklusioner fra social cost benefit-analysen
• Hvis det offentlige investerer i en indsats som ’Fra flugt til skolegang’, skitserer analysen, at der efter 7 år er sparet 2,7 millioner kroner, hvoraf 85 procent vil tilfalde staten og 15 procent kommunen.
• Efter 15 år forventes der at være sparet 13,9 millioner kroner, hvoraf 65 procent vil tilfalde staten og 35 procent kommunen.
• Resultaterne bygger blandt andet på en antagelse om, at børnene i indsatsen opnår bedre trivsel og får højere karakterer i skolen og derigennem en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor sparer det offentlige udgifter til fx anbringelser, sundhed, kriminalitet og overførselsindkomster.