Det kan måske lyde uvæsentligt ikke at have spændende fortællinger fra sommerferien, men for et barn kan det føles utroligt ensomt og skamfuldt.
For børn i familier i fattigdom kan sommerferien være en prøvelse at komme igennem. Og i baghovedet lurer tankerne om skolestart i august allerede den første feriedag. De kan nemlig ikke tale med om ture til sommerlandet, og heller ikke i år var der råd til en is på stranden. For de fleste børn, som vokser op i fattigdom, har tilbragt sommerferien hjemme uden særlige ferieoplevelser.
Heldigvis har den offentlige debat de senere år rykket sig fra, om vi har fattigdom i Danmark, til hvor stort omfanget er, og hvad vi kan gøre ved det.
Alene i København vurderes det, at omkring 5.000 børn vokser op i fattigdom. Det svarer til 4,2 pct. af alle hovedstadens børn. I et enkelt kvarter, Brønshøj-Husum, er det næsten hvert 10. barn, der kommer fra et fattigt hjem, viser kommunens nye opgørelse af børnefattigdom. I Odense er andelen af fattige børn oppe på 6,2 pct., viser en analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.
Ifølge forskning fra Vive kan fattigdom i barndommen have store konsekvenser, som trækker tråde langt ind i voksenlivet. Udover de helt urimelige afsavn som for eksempel sund og næringsrig mad, vandtætte vinterstøvler eller muligheden for at holde børnefødselsdag, så kan en opvækst i fattigdom også give alvorlige mentale bivirkninger. Og mange børn føler sig uden for i skolen eller oplever et psykisk pres.
Noget, der kan gøre en kæmpe forskel for trivslen for børn fra socialt udsatte familier, er ferie- og sommerlejre, som organisationer som Red Barnet og Mødrehjælpen står bag. Her oplever børnene at blive en del af positive, sociale fællesskaber, og de får nye venner og styrket selvværd.
Men der er en massiv efterspørgsel på ferielejrene, og selvom Red Barnet i år sender rekordmange udsatte børn og forældre på sommerlejr, er der ikke pladser nok til alle, der ville have gavn af et ophold.
Også Mødrehjælpen oplever en stor efterspørgsel på deres forskellige tilbud til fattige børnefamilier, som udover ferielejrene tæller gratis udflugter og økonomisk feriehjælp. Sidstnævnte har haft foruroligende høje ansøgningstal både i 2024 og 2023.
I København og Odense er børnefattigdom også højt på dagsordenen. Københavns Borgerrepræsentation indførte sidste år en fattigdomsgrænse og besluttede, at der hvert år skal udarbejdes en opgørelse over børnefattigdom i hovedstaden. Det sikrer, at politikerne hele tiden har styr på udviklingen og kan tage højde for det i det politiske arbejde.
Odense Byråd går også til kamp mod børnefattigdom og har i år nedsat et ekspertråd, der inden sommerferien kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan man som kommune bedst mindsker konsekvenserne af børnefattigdom.
Som kommuner og civilsamfundsorganisationer tager vi opgaven med at bekæmpe børnefattigdom meget alvorligt. Men vi alene kan ikke ændre det strukturelle fattigdomsproblem, vi har i Danmark. For de mest effektive redskaber til at udrydde børnefattigdom er, at forældrene kommer i beskæftigelse eller får en stabil overførselsindkomst. Begge dele er regeringens domæne.
Desværre viser den nuværende regering ikke stor vilje til at handle og bekæmpe børnefattigdom. Senest har den nægtet at indføre en fattigdomslov, som Enhedslisten, SF og Alternativet ellers havde foreslået med inspiration fra Kirkens Korshær og med mange andre organisationers opbakning. Det er uforståeligt og skammeligt.
Mødrehjælpen, Red Barnet og en række andre organisationer presser derfor på for at få en konkret handleplan, der skal gøre op med børnefattigdom og pege på løsninger, som kan afbøde konsekvenserne af børnefattigdom. Vi kan kun opfordre regeringen og andre kommuner til at tage deres del af ansvaret og tilslutte sig kampen mod børnefattigdom, så ingen børn i Danmark skal undvære måltider eller føle sig presset til at lyve om, hvor sommerferien gik hen.
Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten den 30. juni.
Læs mere om vores arbejde med at bekæmpe børnefattigdom.
