Stadig flere børn i skolealderen deler, bytter eller udveksler intime billeder og seksuelle ydelser online. Hvis vi skal vende udviklingen, skal der skrues op for reguleringen, vi skal forebygge bedre, og der skal afsættes penge til specialiseret rådgivning.
Af Ann-Sophie Ernst-Rasmussen, Reden Ung, Bodil Holm, Red Barnet, Mirjam Westh, Børns Vilkår, Lisbeth Møller, Kvisten, Nicolai Halberg, KKUC, Ask Hesby Holm, Digitalt Ansvar, Miriam Michaelsen, Medierådet for Børn og Unge, og Anne Wind, Sex og Samfund
For nylig fortalte TV 2 Echo om 18-årige Maja.
Via Snapchat tilbød en fremmed hende som 16-årig et par hundrede kroner for at sende et nøgenbillede. I dag er det noget, som hun gør regelmæssigt.
Hendes historie er ikke i sig selv særlig bemærkelsesværdig, for der har efterhånden været mange eksempler på unge under 18 år, som udveksler seksuelle ydelser for gaver eller penge.
Og som organisationer og aktører, der hver især arbejder med denne problemstilling, er det vores klare forventning, at vi kommer til at se flere af den type sager.
En analyse fra Reden Ung har for nylig dokumenteret, at stadig flere børn og unge udveksler seksuelle ydelser, og at flere børn og unge bliver opfordret til at udveksle på forskellige platforme. 2,6 procent af drengene og 2,2 af pigerne i 7.–9. klasse svarer, at de har »ydet seksuelle ydelser mod gaver eller andre goder«.
Hvis man ganger andelen af besvarelser op med alle unge i 7.–9. klasse (cirka 67.500 pr. årgang), svarer det til mere end 4.700 børn, og tallene dækker over en stigning på 37 procent for drengene og 22 procent for pigerne på bare fire år.
Den udvikling skal vi have vendt.
I vores arbejde oplever vi, at alt for mange børn og unge helt uforvarende får tilbud som Maja på de digitale platforme, hvor de ellers færdes med deres venner. Tilbud, som de slet ikke burde møde.
Det kan for eksempel være en 13-årig dreng, der på sin gaming-platform bliver tilbudt et »skin« (virtuelle, kosmetiske genstande i spillet, red.), hvis han sender et nøgenbillede. Eller en 14-årig pige, der på TikTok har set, hvordan man kan tjene penge på at sælge billeder af sine fødder, og så pludselig får et tilbud om 200 kroner for at sende et billede af mere end blot sine fødder.
Tilbuddene kan også være en del af den fysiske virkelighed – særligt for mere udsatte børn. Det kan være en 15-årig, som er anbragt på et ungehjem, der bliver kontaktet af en ældre mand på vej hjem fra skole. Eller skolebørn, der udveksler seksuelle ydelser for puff bars, som TV 2 Fyn tidligere har fortalt.
Stigende pres på unges intime grænser
I vores arbejde ser vi en bekymrende tendens til, at børn og unge i stigende grad møder en holdning om, at krop og seksualitet kan omsættes til gaver, penge og opmærksomhed. Det er blevet en forståelse, som for alvor er blevet udbredt med OnlyFans’ indtog, hvor især unge kvinder deler fortællinger om, hvor meget de kan tjene ved at dele seksualiseret indhold.
Det budskab introduceres børn og unge også for, selvom de ikke er på OnlyFans, for ofte har »creators« profiler på flere platforme. Et konkret eksempel er fænomenet Bop House, hvor der meget tydeligt bygges bro mellem OnlyFans og profiler på Instagram og TikTok.
På den baggrund er det måske ikke overraskende, at det kan virke tillokkende, når børn og unge selv får tilbud om penge for billeder af deres krop eller seksuelle ydelser. Logikken er, at man nemt kan »få noget for det«, og den logik bliver stadig mere udbredt blandt de helt unge. Reden Ungs analyse peger på, at stadig flere børn og unge bliver nysgerrige og opsøgende på fænomenet, og at flere tager imod tilbuddene.
Der er altså tale om et stigende pres på unges intime grænser, som vi skal have stoppet. For vi ved, at det har konsekvenser:
Når man som ung skal lære, hvad man kan lide, og hvor ens grænser går, så kan penge og gaver gøre det svært at mærke sig selv. Det kan være sværere at sige fra, når man for eksempel har fået en gave for et billede, og man kan føle sig fanget i aftalen om »noget for noget«. Dermed kommer de unge i langt større risiko for at opleve grænseoverskridende adfærd og krænkelser.
Samtidig ved vi, at mange unge, der udveksler seksuelle ydelser, ender i meget ulige relationer og kan blive afhængige af den anerkendelse, der ligger i udvekslingen. Mange skammer sig og tør ikke tale med andre om deres oplevelser. Det kan yderligere bidrage til eller forstærke andre sociale udfordringer som psykiske lidelser, stofbrug og mere systematisk salg af seksuelle ydelser. Selvom udvekslingen umiddelbart for den unge kan virke som en let og hurtig måde at tjene penge på, kan det på længere sigt bidrage til at gøre dem socialt udsatte.
Endelig er det klart, at udveksling af seksuelle ydelser blandt så unge mennesker i mange tilfælde er ulovligt og reelt kan være seksuelle overgreb. Det er for eksempel ulovligt at købe seksuelle ydelser af unge under 18 år, og det er ulovligt for en voksen at starte en relation med en ung under 18 for at få dem til at medvirke i pornografisk materiale af nogen art, herunder nøgenbilleder.
Her bør vi sætte ind
Udviklingen viser dog tydeligt, at lovgivning i sig selv ikke er nok til at standse problemet.
Det er nødvendigt, at vi som samfund i bredeste forstand – unge, forældre, fagfolk, myndigheder og organisationer i fællesskab – gør alt, hvad vi kan for at sikre de bedste rammer og muligheder for vores unge og deres udvikling.
Vi ser tre oplagte områder, hvor vi bør sætte ind:
For det første skal der skrues op for regulering på sociale medier og børnebeskyttelsen på internettet. Det kan godt være, at techgiganterne siger, at de passer på børn og unge, men i praksis oplever vi, at de faciliterer, at børn og unge præsenteres for seksuelle tilbud, de aldrig skulle møde. Der skal blandt andet fokuseres på aldersverifikation og effektive sikkerhedsindstillinger for børn og unge. Det kan ikke gå hurtigt nok.
For det andet skal vi blive bedre til at forebygge. Undervisning i intime grænser og rettigheder online skal prioriteres i hverdagen i skoler og på ungdomsuddannelser. Selvom undervisning i grænser er obligatorisk ifm. seksualundervisning, og spilleregler online kan behandles i trivselspolitikker, så er der behov for, at det prioriteres fra centralt hold, og at der afsættes ressourcer til området. Det sker ikke af sig selv.
Og for det tredje skal vi fastholde og udvikle den specialiserede viden og de specialiserede tilbud, der er på området. Det kræver, at der afsættes penge, for mens problemet vokser, går udviklingen lige nu den forkerte vej på dette område. Der har således i de seneste år været afsat statslige puljemidler til »forebyggelse af gråzoneprostitution blandt unge«, men de puljer er i dag udløbet.
Det betyder, at den faglige viden, der er opbygget, er i fare for at forsvinde, og at de specialiserede rådgivningstilbud til unge og pårørende bliver umulige at drive. Uden fast finansiering af både analoge og digitale rådgivningstilbud på området risikerer vi at efterlade børnene og de unge helt alene med deres problemer.
Som samfund må vi ikke møde historierne om Maja og andre med et træk på skuldrene. Vi må ikke lade det blive normalt for børn og unge at sælge intimt materiale af sig selv. Børn i 7., 8. eller 9. klasse skal selvfølgelig hverken sælge nøgenbilleder eller indgå i andre former for seksuelt salg og bytte.
Det er vores fælles ansvar at vende den udvikling, og vi har redskaberne til at gøre det, hvis blot vi prioriterer at bruge dem.
Debatindlægget blev bragt i Berlingske den 3. juli.
