Velkommen til Randers lokalforening
I Randers lokalforening brænder vi for at hjælpe og støtte børn i udsatte positioner i vores lokalområde. Det gør vi ved at give børn gode, inkluderende oplevelser og nye fællesskaber, fordi alle børn har ret til en god og tryg barndom.
Vil du være frivillig?
Der er hele tiden brug for frivillige i Randers lokalforening, og vi vil gerne være flere! Så hvis du har tid og lyst til at gøre en forskel ved at hjælpe børn og familier, der er i udsatte positioner eller har brug for et fællesskab, er du mere end velkommen. Vi garanterer, at du også møder nogle superskønne og engagerende frivillige i et hyggeligt fællesskab om verdens bedste sag. Som frivillig kan du være med til at planlægge og afvikle vores aktiviteter. Du kan også løse administrative opgaver. Længere nede på siden kan du se, hvilke aktiviteter, vi har i vores lokalforening.
Hvis du vil høre mere, kan du kontakte Randers lokalforenings forperson på: [email protected]
Følg os på sociale medier
Facebook
Glad Fritid Puljen
I Randers lokalforening støtter vi børn og unge i at komme i gang med en fritidsaktivitet og dermed ind i et positivt fritidsfællesskab. Puljen hjælper børn og unge, der på grund af hjemmets økonomiske situation ellers ikke har mulighed for at være en del af et fritidsfællesskab.
Glad Fritid Pulje har formål at støtte med betaling af kontingent og/eller udstyr til fritidsaktiviteter.
category
Vil du være med?
Deltag i din lokale familieoplevelsesklub, tag med på ferielejr eller bliv butiksfrivillig i en genbrugsbutik. Du kan også arbejde i vores lokale bestyrelser eller specifikt med kommunikation, fundraising og HR.
category
Se Red Barnet lokalforeninger
Her finder du din nærmeste lokalforening, og du kan få mere information om de aktiviteter og arrangementer, der foregår i nærheden af dig. Du er altid velkommen til at kontakte lokalforeningerne.