afrikas horn

Millioner af børn
lider af akut underernæring

Dit bidrag gør en forskel

740 kroner svarer til, at vi kan give to familier en ged, som de kan få næringsrig mælk fra. Mælken er blandt andet med til at forebygge og behandle underernæring.
340 kroner svarer til, at vi kan give en uges livreddende behandling til fem børn, som lider af akut underernæring.
190 kroner svarer til, at vi kan sørge for rent drikkevand i en måned til to skolebørn.
For 389 kr. kan vi give en familie mad til to uger, tæpper og materialer til at sikre husly under en katastrofe samt vacciner mod livsfarlige sygdomme til et barn.
190 kroner svarer til, at vi kan sørge for rent drikkevand i en måned til to skolebørn.
178 kroner svarer til, at vi kan give en familie modstandsdygtig såsæd som for eksempel frø, kerner og løg, der har potentiale til at give mad år efter år.
136 kroner svarer til, at vi kan give en uges livreddende behandling til to børn, som lider af akut underernæring.
For 389 kr. kan vi give en familie mad til to uger, tæpper og materialer til at sikre husly under en katastrofe samt vacciner mod livsfarlige sygdomme til et barn.

SMS "RED" til 1912
(100 kr.)

Et kapløb mod
klimaforandringerne

Afrikas Horn er lige nu ramt af den værste tørke i 40 år.

Over 26 millioner mennesker er i akut sultkrise allerede. Gennem lokale partnere behandler vi børn for akut underernæring, leverer rent drikkevand og giver økonomisk hjælp.

Vi støtter også familierne i at tilpasse sig klimaforandringer ved blandt andet at dyrke jorden med modstandsdygtige frø. Derudover sikrer vi børn skolegang og uddannelse.

Regional oplysnings og kampagne manager, Malama Mwila,

Endnu engang ser vi sammenhængen mellem sult og klimaforandringer, og at det går allerværst udover børn og deres lokalsamfund.

sådan hjælper vi børnene

Hjælp børn Støt nu

SMS "RED" til 1912 (100 kr.)

En dødelig kombination

Sultkrisen på Afrikas Horn skyldes blandt andet en dødelig kombination af klimaforandringer, krig og fødevarepriser, der er eksploderet samt utilstrækkelig humanitær hjælp.

Klimaforandringerne viser sig som tørke og ustabile regnsæsoner, der år efter år får høsten til at fejle. Oven i det har sværme af græshopper spist op mod 70 % af de afgrøder, der trods tørken var blevet til noget de sidste to år.

Derudover har krigen i Ukraine, samt eftervirkninger af corona-pandemien, fået fødevarepriserne i hele verden til at stige. I landene på Afrikas Horn har det alvorlige konsekvenser, fordi de importerer op mod 90 % af deres hvede fra udlandet. En betydelig del kommer fra netop Ukraine og Rusland.

hungersnød: 10 ting du skal vide

I Somalia oplever børn og deres familier lige nu akut underernæring, der vist det ikke bedres kan udvikle sig til hungersnødlignende tilstande, men hvad er hungersnød egentlig? Og hvorfor bruges ordet så sjældent?

Hungersnød er den værst mulige form for sultkrise i FN’s kategorisering. Kategoriseringen kaldes IPC (Integrated Food Security Phase Classification) og går fra 1 til 5. IPC 1 er fødevareusikkerhed, mens IPC 5 er hungersnød.

Der kan erklæres hungersnød:

  • når mindst 20% af familierne i et område oplever ekstrem mangel på mad.
  • når 30% af børnene lider af akut underernæring.
  • når to ud af 10.000 mennesker dør, hver dag, på grund af mangel på mad eller følgesygdomme deraf.

IPC-systemet bruges til at informere beslutningstagere om situationen i et land, der oplever mangel på mad. På den måde kan der træffes beslutninger, der forhindrer hungersnød og dermed redder liv.
Systemet bruges også af nødhjælpsorganisationer til at planlægge, hvor og hvordan den akutte hjælp skal gives.

At erklære hungersnød er en fælles beslutning mellem regeringen i det ramte land og forskellige FN-organer. At erklære hungersnød er en politisk beslutning. Ofte møder et land kravene for hungersnød, men uden at hungersnød er erklæret officielt.

Nej, ikke nødvendigvis. En erklæring om hungersnød pålægger ikke FN eller stater at handle, men det skaber en øget opmærksomhed på problemet.

I 2017 blev der erklæret hungersnød i dele af Sydsudan.
Her oplevede over 80.000 mennesker ekstrem mangel på mad.

I 2011 blev der erklæret hungersnød i dele af Somalia.
Hele 490.000 mennesker oplevede ekstrem mangel på mad grundet konflikter, tørke og stigende fødevarepriser – Ligesom i dag. Omkring 260.000 mennesker, døde af sult dengang, heraf halvdelen var børn under fem år.
Det samme var ved at ske igen i 2017, men hurtig handling fra verdenssamfundet forhindrede hungersnød.

Fire områder er nøglen til at forhindre hungersnød:

  1. Tidlig varsling og tidlig handling.
  2. En globalt koordineret indsats.
  3. Ubegrænset adgang for nødhjælp
  4. Ingen konflikter.

Der er først og fremmest brug for en akut indsats for at redde liv, men der er også brug for en mere langsigtet indsats, der ruster samfundet og befolkningen mod fremtidige sultkriser.

Børn er langt mere modtagelige overfor sygdomme som fx diarre, lungebetændelse og malaria, når de ikke får nok mad. Uden den rette ernæring fungerer børns immunsystem ikke og de er derfor i stor risiko for at udvikle langsigtede fysiske og psykiske skader.

Ordet ‘Hungersnød’ er et meget politisk begreb og er forbundet med et nederlag, fordi det

  • for regeringen i det pågældende land ses som et nederlag, at regeringen ikke længere kan varetage befolkningens basale behov, da der er hungersnød i landet.
  • for nødhjælpsorganisationer kan det også være et nederlag, fordi nødhjælpen ikke har virket efter hensigten – ofte fordi der ikke er ressourcer nok.

Hjælp børn Støt nu

SMS "RED" til 1912 (100 kr.)