Et kapløb mod tiden 

Afrikas Horn er lige nu ramt af den værste tørke i 40 år. Over 26 millioner mennesker er i akut sultkrise allerede. Gennem lokale partnere behandler vi børn for akut underernæring, leverer rent drikkevand og giver økonomisk hjælp.

"Endnu engang ser vi sammenhængen mellem sult og klimaforandringer, og at det går allerværst udover børn og deres lokalsamfund."

Malama Mwila, Red Barnets talsperson i Østafrika.

Vi støtter også familierne i at tilpasse sig klimaforandringer ved blandt andet at dyrke jorden med modstandsdygtige frø. Derudover sikrer vi børn skolegang og uddannelse.

En dødelig kombination af krig, klimaforandringer og skyhøje fødevarepriser 

Sultkrisen på Afrikas Horn skyldes blandt andet en dødelig kombination af klimaforandringer, krig og fødevarepriser, der er eksploderet samt utilstrækkelig humanitær hjælp.

Klimaforandringerne viser sig som tørke og ustabile regnsæsoner, der år efter år får høsten til at fejle. Oven i det har sværme af græshopper spist op mod 70 % af de afgrøder, der trods alt blev til noget de sidste to år.

Derudover har krigen i Ukraine samt eftervirkninger af corona-pandemien fået fødevarepriserne i hele verden til at stige. I landene på Afrikas Horn har det alvorlige konsekvenser, fordi de importerer op mod 90 % af deres hvede fra udlandet. En betydelig del kommer fra netop Ukraine og Rusland. 

Hungersnød: 10 ting du skal vide 

I Somalia oplever børn og deres familier lige nu hungersnødlignende tilstande. Men hvad er hungersnød egentlig? Og hvorfor bruges ordet så sjældent? Her er 10 ting, du skal vide:

1. Hvad er hungersnød?
   Hungersnød er den værst mulige form for sultkrise i FN’s kategorisering. Kategoriseringen kaldes IPC (Integrated Food Security Phase Classification) og går fra 1 til 5. IPC 1 er fødevareusikkerhed, mens IPC 5 er hungersnød.
   
   
2. Hvornår bliver der erklæret hungersnød?
   Der kan erklæres hungersnød, når mindst 20% af familierne i et område oplever ekstrem mangel på mad. Når 30% af børnene er alvorligt underernærede. Og når to ud af 10.000 mennesker dør hver dag på grund af mangel på mad eller følgesygdomme deraf.
   
   
3. Hvorfor bruger FN IPC-systemet?
   IPC-systemet bruges til at informere beslutningstagere om situationen i et land, der oplever mangel på mad. På den måde kan der træffes beslutninger, der forhindrer hungersnød og dermed redder liv. Systemet bruges også af nødhjælpsorganisationer til at planlægge, hvor og hvordan den akutte hjælp skal gives.
   
   
4. Hvem bestemmer, hvornår hungersnød erklæres?
   At erklære hungersnød er en fælles beslutning mellem regeringen i det ramte land og forskellige FN-organer. At erklære hungersnød er en politisk beslutning. Ofte møder et land kravene for hungersnød, men uden at hungersnød er erklæret officielt.
   
   
5. Udløser en erklæring om hungersnød politisk handling?
   Nej, ikke nødvendigvis. En erklæring om hungersnød pålægger ikke FN eller stater at handle. Men det skaber en øget opmærksomhed på problemet.
   
   
6. Hvornår blev der sidst erklæret hungersnød?
   I 2017 blev der erklæret hungersnød i dele af Sydsudan. Her oplevede over 80.000 mennesker ekstrem mangel på mad.
   
   
7. Har Somalia oplevet hungersnød før?
   I 2011 blev der erklæret hungersnød i dele af Somalia, hvor 490.000 mennesker oplevede ekstrem mangel på mad. Det var på grund af konflikter, tørke og stigende fødevarepriser. Ligesom i dag. Omkring 260.000 mennesker, heraf halvdelen børn under fem år, døde af sult dengang. Da det samme var ved at ske igen i 2017, forhindrede hurtig handling fra verdenssamfundet hungersnød.
   
   
8. Hvad kan der gøres for at forhindre hungersnød?
   Fire områder er nøglen til at forhindre hungersnød: 1. tidlig varsling og tidlig handling. 2. en globalt koordineret indsats. 3. ubegrænset adgang for nødhjælp og 4. ingen konflikter. Der er først og fremmest brug for en akut indsats for at redde liv. Men der er også brug for en mere langsigtet indsats, der ruster samfundet og befolkningen mod fremtidige sultkriser.
   
   
9. Hvorfor bliver børn mere ramt af hungersnød end voksne?
   Børn er langt mere modtagelige overfor sygdomme som fx diarre, lungebetændelse og malaria, når de ikke får nok mad. Uden den rette ernæring fungerer børns immunsystem ikke, og hvis de ikke dør af sult, er risikoen for at udvikle langsigtede fysiske og psykiske skader stor.
   
   
10. Hvorfor er det kontroversielt at bruge ordet ‘hungersnød’?
    At bruge ordet ‘hungersnød’ er meget politisk, fordi det for regeringen i det pågældende land kan ses som et nederlag, at der er hungersnød i landet. For nødhjælpsorganisationer kan det også være et nederlag, fordi nødhjælpen ikke har virket efter hensigten. Ofte fordi der ikke er ressourcer nok.