Gå til indhold
To personer kigger på postits

Bliv kommunikationsfrivillig i en lokalforening

Hjælp os med at blive set og hørt

Som kommunikationsfrivillig i en af Red Barnets lokalforeninger eller butikker er du med til at formidle lokalforeningens arbejde. Et centralt fokus i rollen er at skabe og dele indhold til sociale medier, så flere får øje på aktiviteterne, fællesskabet og den lokale indsats. Derudover kan dine opgaver også være at skrive historier til lokalaviser og lave tryksager til rekruttering.

Som kommunikationsfrivillig samarbejder du med lokalforeningens øvrige frivillige, herunder HR og de frivillige i indsatserne, for sammen at finde de gode historier, der kan formidles lokalt og på sociale medier.

Vi tilbyder dig:

  • Erfaring med strategisk og konkret kommunikation, presse og sociale medier
  • Kompetenceudvikling, kurser og viden om kommunikations- og foreningsarbejde
  • Ansvar for lokalt at formilde, hvordan Red Barnet skaber forandringer for børn  

Spørgsmål og svar om at være kommunikationsfrivillig

  • Være med til at udvikle en strategi for kommunikationsarbejdet i lokalforeningen og følge den ved at være i tæt kontakt med bestyrelse, HR og aktivitetsledere. 
  • Skabe visuelt og skriftligt indhold baseret på foreningens aktiviteter. 
  • Stå for at drive og udbrede foreningens synlighed på sociale medier. 
  • Udarbejde materialer til forskellige aktiviteter og events, for eksempel flyers, foldere og lignende. 
  • Lave opsøgende pressearbejde og kommunikation i forbindelse med rekruttering.

Du skal regne med at bruge cirka to til fire timers frivilligt arbejde om ugen. 

Du skal gerne have lidt erfaring med kommunikation, presse og sociale medier fra dit studie, arbejds eller fritidsliv. Du skal arbejde tæt sammen med eller indgå i den lokale bestyrelse for at udvikle foreningens kommunikationsstrategi.

Meget af arbejdet vil kunne laves hjemmefra, men du vil også have interne og eksterne møder i lokalområdet. 

Har du lyst til at høre mere om at være kommunikationsfrivillig?

Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af en frivillig fra Red Barnets lokalafdeling i dit område. Sammen finder I ud af, hvordan du bedst kan være med til at gøre en forskel som  kommunikationsfrivillig.