Småbørnsklubber
Vær med til at give småbørnsfamilier gode oplevelser og et trygt fællesskab
Du bliver en del af et hold frivillige, som planlægger og afholder ugentlige aktiviteter for familier med små børn (0-6 år). Det er en hyggelig eftermiddag/aften med rolige aktiviteter, hvor der er plads til at tale sammen. Der er løbende besøg fra fagprofessionelle, fx en sundhedsplejerske, sprogpædagog eller naturvejleder.
Som frivillig er du med til at udvikle et meningsfuldt samarbejde mellem Red Barnets Lokalforening og kommunen, og dermed give små børn i udsatte positioner forudsætninger for at opnå en positiv livsbane og samme muligheder som deres jævnaldrende.
Vil tilbyder dig
- Erfaring med at udvikle og organisere stærke frivillige fællesskaber for små børn
- Kompetenceudvikling, rådgivning og kurser i pædagogisk og socialt arbejde
- Rørende øjeblikke med små børn og deres familier
Spørgsmål og svar om Red Barnets småbørnsklubber
Du skal være med til skabe et trygt og inkluderede fællesskab for børn og deres familier. Du skal være åben i din tilgang til børnene og deres familier og skabe relationer til dem. Du deltager samtidig i planlægning og afvikling af aktiviteter i klubben.
Du skal kunne deltage i klubben minimum to gange om måneden (af to timers varighed), derudover skal du deltage i planlægningsmøder i teamet.
Esbjerg, Odense, Guldborgsund, Lolland, Roskilde, Nyborg og Svendborg.
Der er ikke noget krav til din faglige baggrund, du skal blot have et ønske om at drage omsorg og skabe gode øjeblikke for småbørnsfamilier i dit lokalområde.
Har du lyst til at høre mere om at være frivillig i Red Barnets småbørnsklubber?
Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af en frivillig fra Red Barnets lokalafdeling i dit område. Sammen finder I ud af, hvordan du bedst kan være med til at gøre en forskel i en af Red Barnets småbørnsklubber.
Se, hvad det vil sige at være frivillig i familieoplevelsesklub, småbørnsklub, naturklub, på en ferielejr eller i en vores indsatser som fx Plads til Alle eller Hjem til Os
Som frivillig inden for bestyrelsesarbejde, HR, fundraising og kommunikation er du med til at sikre fundamentet og sætte retningen for Red Barnets lokale arbejde.
Læs mere om, hvordan du kan arbejde i en af Red Barnets butikker, der sælger brugt kvalitetstøj, legetøj, bøger, møbler og udstyr til børn fra 0 -12 år.









