HJÆLP BØRNENE I TIDE
Dit bidrag gør en forskel
(100 kr.)
26187
El Niño bringer børns
liv og fremtid i fare
Klima- og vejrfænomenet El Niño truer børn og familier i nogle af verdens mest sårbare områder.
Når El Niño rammer en verden, der allerede er påvirket af klimaforandringer, bliver hverdagen for familier, der er afhængige af deres høst, et levende mareridt.
Floder går over deres bredder, huse skylles væk, marker tørrer ud, og børn går sultne i seng.
Det går hårdt ud over børnene, når det liv, de kender, forsvinder. Deres trygge rammer med fast skolegang og mad på bordet skiftes ud med uvisheden om, hvornår de igen kan få noget at spise og vende tilbage til deres undervisning. Tilbage til et normalt børneliv.
Men katastrofens konsekvenser kan begrænses, hvis vi er ude i tide og hjælper, inden katastrofen rammer.
vi er klar før katastrofen rammer
I nogle af de områder El Niño rammer, er vi allerede til stede. Vi er godt i gang med en forebyggende indsats. Som vi var det i blandt andet Bangladesh og Sydsudan.
I 2024 i Bangladesh advarede vi i tide familier om hedebølger, tørke, cyklonen Remal og risikoen for jordskred. Mere end 8.000 mennesker fik hjælp til at komme i sikkerhed og få adgang til rent vand og til den information, de havde brug for. For børnene betød den tidlige indsats, at de kunne blive ved med at gå i skole, og at familier bedre kunne beskytte deres indkomst og levebrød.
I det oversvømmelsestruede Sydsudan, skulle den fortsatte adgang til sundhedstilbud, undervisning, markeder og landbrugsjord sikres. Med bedre vejrvarsling og viden om oversvømmelser, kunne de lokale handle i tide og begrænse skaderne. Særligt børn spillede en aktiv rolle ved at bygge på egne erfaringer fra tidligere oversvømmelser. Indsatserne bidrog til, at undervisningen kunne fortsætte, og at flere børn kom i skole.
“
Naturkatastrofer vælter børns verden
Nogle natur- og klimakatastrofer kan forudsiges og håndteres gennem forebyggende indsatser. Fænomener som El Niño udvikler sig over tid og kan overvåges, så vi, myndigheder og lokalsamfund kan forberede sig og være med til at begrænse skaderne. Andre naturkatastrofer opstår derimod ofte helt uden varsel. På få minutter kan børns verden falde helt fra hinanden.
Et jordskælv kan slå forældrene ihjel og rive barndomshjemmet ned. En oversvømmelse kan ødelægge deres skole og smadre hele deres lokalsamfund. En tørke kan betyde, at der hverken er mad på bordet eller rent drikkevand.
Naturkatastrofer tvinger tusindvis af børn på flugt. Til en hverdag, hvor de ikke ved, hvad eller hvem der venter på dem.
Livet kan leves igen
Når verdens mest udsatte børn rammes af naturkatastrofer, er deres liv i stor fare. Men med støtte kan vi hjælpe dem før, under og efter fx flodbølger, orkaner og ekstrem tørke har ramt dem og deres familier. Det kan være ved:
- tidlig varsling og forebyggende indsatser, der hjælper familier med at beskytte sig selv, deres hjem og deres børn, inden katastrofen rammer
- at give tag over hovedet, rent vand og mad, der kan give dem kræfterne tilbage.
- at give psykosocial støtte, der kan hjælpe dem med at finde ro igen.
- at sikre væresteder og børnevenlige omgivelser midt i kaosset.
Et barn, der har mistet adgang til skole og undervisning, kan komme tilbage i skole. En familie, der har set deres hus forsvinde i en flod, kan igen få sig et hjem. Et tørkeramt land kan igen få adgang til vand.
Hvad går din donation til?
Når du støtter Red Barnet, støtter du vores arbejde for udsatte børn. Både herhjemme i Danmark og ude i verden. I Red Barnet arbejder vi målrettet for at nå ud med den rette hjælp til så mange børn som muligt.
Sådan fordeler din donation sig:









