syrien

børn lever i et
konstant mareridt

Dit bidrag gør en forskel

1060 kroner svarer til, at vi kan give en familie på flugt økonomisk hjælp, så de selv kan sørge for basale fornødenheder til at holde varmen over vinteren.
566 kroner svarer til, at vi kan give to familier mad i en uge.
172 kroner svarer til, at vi kan uddele termotæpper, så fire familier kan holde varmen.
For 389 kr. kan vi give en familie mad til to uger, tæpper og materialer til at sikre husly under en katastrofe samt vacciner mod livsfarlige sygdomme til et barn.
283 kroner svarer til, at vi kan give en familie mad i en uge i eksempelvis Syrien.
170 kroner svarer til, at vi kan give to familier på flugt en presenning til at bygge husly.
129 kroner svarer til, at vi kan uddele termotæpper, så tre familier kan holde varmen.
For 389 kr. kan vi give en familie mad til to uger, tæpper og materialer til at sikre husly under en katastrofe samt vacciner mod livsfarlige sygdomme til et barn.

SMS "RED" til 1912
(100 kr.)

et barneliv med
sult, sygdomme
og bomber

Syriens børn lever med sult, sygdomme og bomber, der dræber familie og venner. Millioner af drenge og piger har fået den værst tænkelige start på livet. Efter mere end ti års krig har børnene i Syrien brug for at vide, at de ikke er blevet glemt. De er vidner til vold og ødelæggelser, som ingen børn bør se.

De syriske børn er påvirket af kampe, fordrivelse, afskårne familiebånd og manglende adgang til livsnødvendig hjælp. Vi arbejder fortsat på højtryk for at nå ud til så mange børn som overhovedet muligt, og DU kan være med.

Dokumentar: A Syria Story

I dokumentaren ”A Syria Story” fortæller en tiårig syrisk pige, hvordan det er at vokse op med usikkerhed, krig og flugt. Det er historien om en pige, som aldrig skulle have vidst, hvad krig betyder, men som i dag er et af de børn, der betaler den højeste pris for krigen i Syrien.

Børnene betaler den højeste pris

I alt har 11,7 millioner syrere brug for hjælp, heraf over 5 millioner børn. Alt for mange af Syriens børn er afskåret fra lægehjælp - i det nordvestlige Syrien alene er 72 sundhedsklinikker lukket på grund af kampe.

Ligeledes er Syriens børn afskåret fra skolegang og tilstrækkelig mad.

Mere end 7.000 skoler er beskadigede eller ødelagte og 2,1 millioner børn kan ikke komme i skole, men kæmper i stedet for at overleve krigen – og alt for ofte er det bomberne, der vinder.

Takket være bidrag fra helt almindelige danskere har vi været i stand til at yde en massiv og helhedsorienteret indsats, lige siden konflikten startede.

Dit bidrag gør en forskel Støt nu

SMS "RED" til 1912 (100 kr.)

Det gør Red Barnet i Syrien

De syriske børns barndom er mærket af kampe, flugt og usikkerhed. Den slags oplevelser fører alt for ofte til psykiske og fysiske lidelser. Trods store udfordringer er Red Barnet til stede i Syrien, hvor behovet er størst, og børnene er allermest udsatte.

Vores arbejde fokuserer både på at yde basal hjælp for de børn og familier, der er drevet på flugt, og på at skabe stabile rammer, der kan ruste børn og deres familier til fremtiden.

  • Vi leverer nødhjælp til familier, der er blevet nødt til at flygte fra deres hjem, og vi opretter sundhedsklinikker, og sørger for mad, hygiejneprodukter og finansiel støtte til udsatte familier.
  • Vi yder psykosocial støtte til drenge og piger, blandt andet i vores børnevenlige områder, hvor børnene kan opleve en tryg og stabil hverdag med aktiviteter, leg og samvær.
  • Vi arbejder for, at internt fordrevne syriske børn kan genoptage deres skolegang, bl.a. ved at reparere skoler, uddele undervisningsmaterialer og bidrage til lærerlønninger.

Krisen i Syrien er vores største humanitære indsats nogensinde. Vi er til stede i de mange flygtningelejre i Libanon, Jordan og Irak, og i de landsbyer og byer i f.eks. Libanon, hvor hver fjerde indbygger nu er syrer.