forandringspartner

Toms X Red barnet

Små øjeblikke skaber store forandringer 

I en verden, hvor alle børn har ret til en tryg opvækst, men hvor alt for mange børn vokser op uden, har Red Barnet og Toms Gruppens Fond forenet kræfterne i et partnerskab, der bygger på fællesskab og forandring. Både hvad angår samarbejdets rammer og fokus på social bæredygtighed, men også i helt konkret forstand hos udsatte børn i Danmark og ude i verden.

Samarbejdet med Toms Gruppens Fond er med til at sikre bæredygtige og vedvarende forandringer for børn, så flere kan blive en del af positive og trygge fællesskaber. Vi tror nemlig på, at små øjeblikke er de vigtige øjeblikke. Dem, der giver smil på læben og en følelse af tryghed og håb. Dem, der tilsammen kan gøre en forskel og bane vejen til store, positive forandringer på længere sigt.

Gennem donationer og en række forskellige indsatser, sammen med engagerede medarbejdere, vil Toms Gruppens Fond /Toms Gruppen løbende rejse midler, som blandt andet går til Red Barnets vigtige arbejde herhjemme og ude i verden.

Udover en årlig fast donation har Toms bl.a. bidraget med følgende indsatser:   

  • Toms Challenge: Medarbejdere løber, cykler og går til fordel for Red Barnet med formålet at sætte motion, fællesskab og trivsel i fokus. Toms Challenge afsluttes med en donation til Red Barnet fra Toms Gruppens Fond
  • Salg af Toms julekalender hvor et fast beløb pr. solgt kalender doneres til Red Barnet.
  • Toms Gruppens Fond donerede i 2022/23 et stort økonomisk beløb til vinterhjælp til de familier, der var hårdest ramt af inflationen og de stigende energipriser.
  • Toms Gruppens Fond støtter Red Barnet, når katastrofen indtræffer. Toms har bl.a. doneret et stort beløb i forbindelse med krigen i Ukraine.
  • Toms’ medarbejdere får mulighed for at donere deres julegave til Red Barnet.
  • Toms Gruppen har doneret slik til hyggestunder på Red Barnets ferielejre.