Nu har Danmark en unik mulighed for at tage et opgør med techgiganternes rovdrift på børns tid, tryghed og fællesskaber

Regeringen bør se EU-formandskabet som en anledning til at trække en klar streg i sandet over for de platforme, der tjener styrtende med penge på at stjæle vores opmærksomhed med aggressive fastholdelsesmekanismer, mens de sælger vores data og lukker øjnene for skadeligt indhold.

Af Ask Hesby Holm, direktør, Digitalt Ansvar; Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet; Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår; Winni Grosbøll, direktør, Forbrugerrådet Tænk; Susanne Dahl, generalsekretær, Unicef Danmark

Regeringen har præsenteret sine prioriteter for EU-formandskabet og skriver selv, at den både vil fokusere på at håndhæve den eksisterende lovgivning på området og forberede ny fremtidig lovgivning for blandt andet at sikre beskyttelse af børn, unge og voksne mod skadeligt indhold, afhængighedsskabende algoritmer og overdreven skærmtid. Så langt, så godt.

For alt for længe har techgiganterne sat dagsordenen på bekostning af vores opmærksomhed og vores børns ve og vel. 

Nu har Danmark en unik mulighed for at tage et længe ventet og nødvendigt opgør med techgiganternes rovdrift på børns tid, tryghed og fællesskaber.

Derfor skitserer vi – som alle arbejder med sociale platformes konsekvenser for børn, forbrugere og ofre – hvad vi mener, at regeringen konkret bør have som hovedfokus under EU-formandskabet det næste halve år.

Forbyd skadelige algoritmer
Tre ud af fire danskere mellem 18 og 29 år ønsker at skrue ned for skærmtiden, ligesom 29 procent af børn og unge ofte, meget ofte eller altid bruger længere tid på sociale medier, end de har lyst til. Det vidner om, at platformene er dygtige til at fastholde vores opmærksomhed i en sådan grad, at manges evne til selvregulering sættes ud af spil.

I interne dokumenter fra TikTok, som har set offentlighedens lys, fremgår det blandt andet, at unge kan blive afhængige af appen på under 35 minutter.

Strategien om at gøre brugerne afhængige skal ses i lyset af sociale platformes forretningsmodel, hvor vores færden hele tiden analyseres for at undersøge, hvilket indhold der fanger vores blik. Når algoritmen opdager noget, vi reagerer på, serverer den blot endnu mere af samme slags. På den måde kan virksomheder som Meta, Snapchat og Google sælge os mere skræddersyede reklamer.

For børn og unge er konsekvensen, at de kan støde på indhold, der er voldsomt, skadeligt eller ligefrem ulovligt, fordi algoritmen tester, hvad der skaber reaktion og interaktion. Det er selvfølgelig mindre problematisk, hvis algoritmen viser dansevideoer eller klip med sjove dyr, men problematisk, når den viser videoer med vold, kvindehad eller vejledninger i at skjule barberblade til selvskade, som Digitalt Ansvar tidligere har dokumenteret er tilfældet på blandt andet TikTok.

Den nuværende EU-lovgivning på området stiller kun få krav, når det handler om fastholdelsesmekanismer. Regeringen bør derfor arbejde på at konkretisere krav om techvirksomhedernes brug af fastholdelsesmekanismer, der kun har til formål at stjæle vores opmærksomhed. 

Særligt anbefaler vi, at det slet ikke bør være lovligt at anvende disse designs på brugere under 18 år. Det er oplagt at få dette med i de kommende forhandlinger om den såkaldte Digital Fairness Act, som er EUs kommende forbrugerlovgivning.

Sæt krav til fjernelse af skadeligt indhold
Udover at vores tid bliver brugt på blandt andet endeløs scrolling i stedet for det, som vi i virkeligheden gerne vil bruge tiden på, eksponeres mange også for skadeligt indhold.

Tre ud af fire børn mellem ni og 14 år har således set ubehageligt indhold på nettet. Og hver femte oplever det hver uge. Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af, hvad længere tids eksponering for skadeligt og krænkende indhold gør ved børn og unge, men i en landsdækkende undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden fortæller børn og unge selv, at det voldsomme indhold online gør dem bange og gør det svært at falde i søvn om aftenen.

Den nuværende EU-lovgivning stiller ingen krav til, præcis hvor hurtigt sociale platforme skal fjerne skadeligt indhold, når det anmeldes, eller til, hvor opsøgende de skal være i forhold til at fjerne den slags indhold af sig selv. Lovgivningen stiller nemlig kun krav til fjernelse af det ulovlige indhold i henhold til blandt andet straffeloven i de forskellige medlemslande. 

Vi anbefaler derfor, at regeringen presser på for at indføre konkrete tidskrav til indholdsmoderation.

Sociale medier tjener styrtende med penge på brugerne. Derfor er det også kun rimeligt, at de påføres et langt større ansvar for, hvad der sker på deres platforme. Præcis på samme måde som fødevareproducenter, medicinalindustrien eller festivalarrangører skal efterleve krav om sikkerhed.

Stil krav om aldersverifikation
Et andet konkret krav, der i højere grad vil beskytte børn og mindreårige på nettet og sikre, at de får samme beskyttelse som i den fysiske verden, er aldersverifikation på nettet.

En rapport fra Børns Vilkår fra 2024 viser, at halvdelen af alle danske børn har en profil på sociale medier, når de fylder ti år. Inden de fylder 13 år, er stort set alle danske børn på sociale medier, selvom 13 år er den officielle aldersgrænse for de fleste sociale platforme. De sociale platforme håndhæver altså ikke deres egne aldersgrænser.

Aldersverifikation er et nødvendigt redskab til at opretholde et trygt digitalt miljø for de yngste brugere. Aldersverifikation kan både sikre, at børn under aldersgrænsen ikke får adgang, men også, at det er nemmere for sociale platforme at kuratere alderssvarende indhold til specifikke aldersgrupper, når de kender den præcise alder på deres brugere.

EU har allerede en løsning på vej i form af en fælles europæisk tegnebog. Men det vil være op til digitale tjenester selv, om de vil benytte sig af den og kræve aldersverificering af deres brugere. 

Vi anbefaler derfor, at regeringen presser på for, at EU indfører krav om aldersverifikation ved oprettelse af en bruger på sociale medier og ved adgang til hjemmesider med indhold, der ikke er tilladt for børn og mindreårige, som for eksempel pornosider.

Bekæmp delingen af overgrebsmateriale med børn
Der venter også en helt afgørende opgave for det danske formandskab, når det kommer til bekæmpelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. EUs nuværende frivillige scanning efter fotos og videoer med seksuelle overgreb på børn risikerer at bortfalde, medmindre EU-landene indgår et kompromis om den såkaldte CSA-forordning. 

Tidligere formandskaber har desværre ikke formået at finde en løsning, og sker det ikke under det danske formandskab, står EU foran et dybt bekymrende tilbageskridt i kampen mod seksuelle overgreb på børn. Kort fortalt vil det blive langt sværere at stoppe den massive deling af kendt materiale med grove overgreb mod børn.

Hvis hammeren skal falde, kræver det solid dokumentation
Kort fortalt venter flere store og afgørende behov for regulering på det danske formandskabs bord. Heldigvis har EU-samarbejdet allerede ført til væsentlige fremskridt. Sidste år skærpede EU med DSA-forordningen kravene til de største digitale platforme, så Kommissionen nu kan åbne formelle undersøgelser, når der er mistanke om, at en platform for eksempel ser bort fra ulovligt indhold, grooming af børn eller svindelannoncer.

Men store bøder kræver hårdtslående beviser. Her kan Danmark også spille en positiv rolle ved at styrke mulighederne for i praksis at håndhæve de gældende regler ved at bidrage til indsamling af dokumentation for at føre sagerne i EU. Danskerne er blandt de mest digitaliserede i verden, hvorfor regeringen bør støtte op om igangsættelse af større undersøgelser af danskernes oplevelser på nettet.

Kun sådan kan vi stille techgiganterne til ansvar. Og kun sådan kan vi skabe en tryggere og mere ansvarlig digital fremtid.

Debatindlægget blev bragt i Berlingske den 14. juli.