Ny forskning viser, at mobningen trives og er blevet mere kompleks. En kommende regering skal handle og styrke fagpersoners faglighed, så vi kan vende udviklingen.
Der sidder næsten tre børn i hver klasse, der er blevet udsat for mobning.
Det viser sidste års trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet, foretaget blandt eleverne i folkeskolens 4.-9. klasse.
Nærmere bestemt sagde 13 procent af eleverne, at de oplever at blive mobbet, mens det i skoleåret 2016/2017 var 8 procent.
Det er en bekymrende udvikling. For mobning kan have ødelæggende konsekvenser for et barns udvikling, evne til at indgå i sociale relationer og for barnets læring.
Og vi ved, at mobning sætter voldsomme spor, både her og nu, men også på den lange bane, hvor mobning kan føre til lavt selvværd, ensomhed, angst og depression.
Alligevel har diskussionen om mobning generelt fyldt alt for lidt. Men det har en ny undersøgelse, af DPU-forskerne Dorte Marie Søndergaard og Frederikke Skaaning Knage, ændret på.
Og det skyldes de voldsomme resultater. Grundlæggende viser undersøgelsen, at mobning trives i den danske folkeskole, at den er blevet mere kompleks, at den ofte går under radaren, og at skolens fagfolk, lærere og pædagoger, har svært ved at spotte og handle på mobningen.
Mange børn savner de voksnes hjælp
I undersøgelsen har man både interviewet børn og observeret dem lege og være sammen i skolen.
Og det står klart, at mange børn savner voksne, der ser dem og hjælper dem ind i fællesskabet, men at manglen på ressourcer, og den omfattende vikardækning gør, at lærerne ikke kan hjælpe dem.
Som en pige siger: »Jeg nåede at have 3 forskellige lærere, mens jeg blev mobbet i 18 måneder«, og et andet barn udtrykker det sådan her. »De (voksne, red) står kun for at lære os dansk og matematik.«
Det er nok de færreste lærere, der vil sige, at de kun er i skolen for at undervise.
De fleste ved, at trivsel og læring går hånd i hånd, og at det er afgørende at arbejde med undervisningsmiljøet og fællesskabet.
Det er især på skoler, hvor der er mange sygemeldinger, og eleverne ofte bliver mødt af skiftende vikarer, at mobningen trives, fordi de voksne simpelthen ikke er tæt nok på børnene.
Hvad kalder det på? Først og fremmest er der behov for flere ressourcer til skolerne. Det sagde flere partier også i valgkampen, hvor skolen var en central dagsorden.
Det er vigtigt, at de løfter bliver indfriet af en kommende regering, så der kommer flere kompetente voksne omkring børnene og dermed mere tid til at arbejde med nærvær og trivsel.
Lærere og pædagoger skal klædes bedre på
Men ressourcer er kun en del af svaret. Der er behov for, at lærere og pædagoger bliver klædt bedre på til at arbejde med de reelle årsager til mobning.
I en undersøgelse fra DPU fra 2020, foretaget af Helle Rabøl Hansen og Jens Christian Nielsen, sagde 66 procent af lærerne og pædagogerne, at de ikke havde beskæftiget sig med skolemobning under deres uddannelse.
Det skal vi tage alvorligt. Børn, der bliver mobbet, kan ikke selv løse den situation, de står i. De har brug for voksne, der ser det, og ikke bare træffer hurtige beslutninger, men faktisk er i stand til at undersøge, hvad der ligger til grund for mobningen.
Det handler om at arbejde systematisk med børnenes fællesskaber ud fra den grundlæggende erkendelse i det moderne mobbesyn:
Det er i utrygge fællesskabet, at mobning opstår. Og vi forebygger mobning ved at skabe trygge, rummelige fællesskaber.
Vi bør derfor sætte målrettet ind og styrke lærernes og pædagogers faglige blik på mobning. Det handler både om, at viden om mobning – hvordan man spotter og handler på mobning – skal fylde meget mere på uddannelsen.
Og det handler om, at vi styrker efteruddannelsen af det pædagogiske personale, der allerede arbejder i skolen i dag.
Det er afgørende for at knække kurven, styrke fællesskabet og øge børns trivsel.
Debatindlæg af Lene Lykkegaard, bragt på Skolemonitor den 30. april 2026.
