Nyheder

IKEA sætter leg i centrum og støtter børns rettigheder

Leg er en rettighed, som gælder alle børn i verden. Derfor sætter IKEA Foundation fokus på leg med kampagnen Lets play for Change i samarbejde med seks børnerettighedsorganisationer. Red Barnet er en af samarbejdspartnerne.

Kampagnen støtter børns ret til at lege og udvikle sig og bliver lanceret den 23. oktober. Målet med kampagnen er at sætte fokus på, at leg er en rettighed ifølge FN's Børnerettighedskonvention, som gælder alle børn i verden. Desværre er det ikke alle børn, der har denne rettighed.

Med Lets Play-kampagnen støtter IKEA Foundation Red BarnetHandicap International FederationRoom to ReadSpecial OlympicsUNICEF og War Child's arbejde for børns rettigheder.

I Red Barnet går midlerne til programmet I play, I learn, I’m Safe, som fokuserer på at forhindre usikker migration for børn ved at fremme beskyttelse, uddannelse og leg for børn på flugt i Bangladesh og Etiopien.

Se video fra Addis Ababa i Etiopien:

Læs mere om programmet I play, I learn, I’m Safe.

Om IKEA Foundation

IKEA Foundation arbejder for at forbedre mulighederne for børn og unge i nogle af verdens fattigste samfund ved at støtte holistiske og langsigtede programmer, der kan skabe væsentlige og varige forandringer. IKEA Foundation samarbejder med stærke strategiske partnere, der med deres innovative tilgange er med til at forbedre fire fundamentale områder i et barns liv: Et sted at føle sig hjemme, en sund start på livet, en uddannelse af høj kvalitet og en bæredygtig familieindkomst. Samtidig hjælper IKEA Foundation med at kæmpe mod klimaforandringerne.
Læs mere på ikeafoundation.org