IKEA Danmark har sendt cirka 600 pakker ud til Red Barnets lokalforeninger rundt om i landet. Pakkerne indeholder legetøj, bøger og krea-produkter, som skal give udsatte børn i 3-7-års alderen et både kreativt og lærerigt boost i en svær tid med coronakrise.
Udbruddet af coronavirus har sat mange af Red Barnets sædvanlige sociale aktiviteter for udsatte børn og deres familier på pause, og derfor sætter organisationen ind med alternative måder at hjælpe på. Red Barnet har indgået et samarbejde med IKEA Danmark, som nu donerer cirka 600 kreativitets- og læringspakker, der skal uddeles til særligt udfordrede børn, som har det ekstra svært i denne tid, hvor man opholder sig mere i hjemmet og uden den sædvanlige hverdag med venner og fritidsaktiviteter.
– Vi står midt i en historisk situation, som er svær for mange, men især for i forvejen udsatte børn, der oplever, at hverdagens små glæder begrænses. Derfor ønsker vi at gøre, hvad vi kan for at hjælpe, og vi håber, at pakkerne kan bidrage til det gode humør og inspirere til kreativitet, leg og læring hos børnene, siger Johan Laurell, Country Retail Manager hos IKEA Danmark.
Kreativitets- og læringspakkerne fra IKEA indeholder blandt andet perler og perleplader samt tegneruller og vandfarver, hvor børnene kan få brugt deres hænder og hjerne på kreative måder. Derudover er der også bøger i pakken og en bamse. Idéen er at give børnene et tiltrængt pusterum, som de har manglet under nedlukning af Danmark og fraværet af skoler, institutioner osv.
Hos Red Barnet er man taknemmelig for IKEA’s donation.
– Vi oplever, at coronakrisen har øget behovet for vores hjælp, og vi har måttet tænke nye, opfindsomme og hjemme-baserede måder at være der for børnene på. Vi er utroligt glade for al den hjælp, vi får, og med IKEAs krea-pakker kan vi være med til at gøre en positiv forskel i en svær tid for de udsatte børn i vores netværk, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Pakkerne blev sendt ud fra IKEA til Red Barnet fra den 5. maj.
category
ORGANISATIONER LANCERER NY LÆRINGSPLATFORM TIL AT STYRKE DIGITAL DANNELSE HOS BØRN OG UNGE
Det er første led i indsats om digital dannelse, der går under navnet ’On’. Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik udgør konsortiet bag indsatsen 'Sammen om digital dannelse'.
category
NY KAMPAGNE OM SEKSUALISERING AF BØRN
Red Barnet vil have bedre beskyttelse af børn mod seksualisering online. Se mere i ny kampagnefilm.
Advarsel: Billederne kan virke voldsomme, selvom vi har undladt de værste. Vores ambassadører fik tilbudt at tale med en psykolog efter optagelserne.
category
DEBAT: REGERINGEN HAR ET MEDANSVAR FOR AT STANDSE BRUTALITETEN I GAZA
Debatindlæg og åbent brev til statsministeren fra 11 af de største danske NGO-organisationer.