Se listen af underskrivere.
Hvordan fortæller man en syvårig dreng, at han som det eneste danske barn ikke får tilbuddet om at komme hjem til Danmark sammen med sin mor. At hans fremtid er det barske og farlige liv i den syriske al-Roj-lejr, hvor sikkerhedssituationen er dybt alvorlig, og hvor der er mangel på helt basale rettigheder og fornødenheder som mad, rent vand og medicin.
Større drenge er i stor risiko for at blive fjernet fra deres mødre og placeret i et overfyldt fængsel sammen med voksne, ligesom børn ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er blevet smuglet ud af lejren af Isis.
Den danske sundhedsstyrelse vurderede for nylig, at en evakuering af det sidste danske barn haster, fordi hans helbredstilstand er så dårlig, at han kan få varige mén, hvis han fortsat skal opholde sig i lejren. Og der er stor risiko for, at hans tilstand forværres.
Efter flere års nølen har 20 danske børn i de syriske lejre fået tilbud om at komme hjem til Danmark sammen med deres mødre. Undtagen ét. Alle 21 danske børn har levet under de samme umenneskelige vilkår.
At efterlade ét barn med dansk statsborgerskab i al-Roj er forskelsbehandling, hjerteløst og ikke et retssamfund som Danmark værdigt.
Det vurderes, at der er 35.000 børn af forskellige nationaliteter i de syriske lejre. De befinder sig alle i en helt uholdbar situation. De har krav på beskyttelse, og FN har gentagne gange understreget, at de lande, som stadig har statsborgere i lejrene, har et særligt ansvar.
Ifølge FN’s Børnekonvention, som Danmark har ratificeret, skal hensynet til barnets tarv veje tungest, når der træffes afgørelser, der omhandler børn. Stater er ifølge konventionen forpligtet til at gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre barnets tryghed og menneskerettigheder. I denne situation er det at evakuere den sidste danske dreng og give ham den essentielle behandling, som han har stærkt brug for.
Ifølge læger og eksperter skal hans primære omsorgsperson, som er hans mor, med hjem til Danmark for at sikre, at hans basale behov og rettigheder opfyldes. Drengens far døde, da han var spæd.
Det danske retssystem må ved ankomsten vurdere, hvad der skal ske med moderen under hensyntagen til, hvad der er i barnets tarv.
Den syvårige danske dreng er ifølge læger og eksperter traumatiseret af sine oplevelser. Sammen med sin mor, moster og fætter flygtede han fra sit opholdssted i Syrien, og familien blev ramt af en bombe, som dræbte mosterens fireårige søn.
Den nu syvårige dreng fik ifølge sin advokat granatsplinter i armen, som stadig sidder der, fordi det ikke er muligt at få en operation i fangelejren.
I over fire år har den danske dreng boet i et få kvadratmeter lille telt sammen med sin mor og moster i en varm ørken under ekstremt dårlige sikkerheds- og sundhedsforhold.
Den fejl- og underernærede dreng har haft utallige øre-næse-hals-infektioner, som har resulteret i, at han næsten er døv. Han falder hele tiden, formentlig på grund af de dårligt behandlede infektioner. Han må sidde op og sove, fordi han stopper med at trække vejret om natten, og må overvåges af mosteren eller moderen.
Flere gange har hans mor akut om natten måttet løbe med drengen i armene til lejrens primitive sundhedsbarak for at redde hans liv.
For nylig modtog udenrigsministeren tusindvis af underskrifter fra danskere, der bakker op om, at regeringen ikke må efterlade den sidste danske dreng i den syriske fangelejr. Da drengen blev klar over det, blev han for et øjeblik fyldt med glæde over, at der er mennesker, som har et hjerte, der også banker for ham. Og som vil hjælpe.
Danske børn, som er i fare og har brug for lægebehandling og trygge rammer, hører ikke hjemme i en syrisk fangelejr. Derfor opfordrer vi endnu en gang regeringen til at få ham hjem til Danmark, inden det er for sent.
Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 8. juli 2023
