Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
En hungersnød er under opsejling på Afrikas Horn. Somalia, Etiopien og Kenya er ramt af en af de værste tørker i 40 år. En perfekt storm af fejlslagne regnsæsoner, stigende priser på mad og mangel på hjælp udefra.
Det er et kapløb mod tiden for at undgå omfattende tab af menneskeliv. To millioner børn risikerer ifølge FN at dø af sult. Hvis der ikke bliver sat ind nu, kommer vi inden for de kommende uger og måneder til at se de velkendte billeder af sultne og døende børn.
Katastrofen kan ikke komme bag på nogen. Adskillige organisationer – herunder Red Barnet - og FN har siden begyndelse af året advaret og råbt op om den lurende sultkatastrofe. Men lige meget har det hjulpet. FN har bedt om et beløb, der svarer til omkring 10 milliarder kroner for at hjælpe de millioner af berørte mennesker alene i Somalia. Men kun en brøkdel – knap 5 procent – er kommet i kassen.
Oveni en af de værste tørker i årtier og den enorme mangel på finansiering truer krigen i Ukraine også med at presse børn og familier på Afrikas Horn længere ud i elendighed. Krigen i Ukraine har sendt chokbølger igennem verdens fødevaremarkeder, og priserne på mad i Østafrika stiger.
Det kan ikke være rigtigt, at verdenssamfundet skal vente på billeder af afmagrede kroppe eller døde børn, før der bliver handlet. Vi burde have lært af tidligere fejltagelser – selvom antallet af kriser på verdensplan lige nu står i kø, og krigen i Ukraine fylder mediernes og donorernes opmærksomhed.
I løbet af det seneste årti har Afrikas Horn på grund af klimaforandringer oplevet langt flere tørkeperioder end normalt – særligt slemt i 2011 og 2017. Hjælpen kom alt for sent i 2011. Først efter adskillige advarsler og til sidst en erklæring om hungersnød kom der handling og finansiering. Omkring 250.000 mennesker døde – halvdelen var børn.
Herefter var det tid til selvransagelse. Under tørken i 2017 gik de store donorer forrest, viste lederskab, og en hurtig og effektiv indsats forhindrede endnu en sultkatastrofe. Tusindvis af menneskeliv blev reddet.
Nu står vi her igen og er ved at gentage fejltagelserne fra 2011. Red Barnet er allerede begyndt at se et højere antal børn, der dør af underernæring i Somalia.
Sultkrisen på Afrikas Horn er i høj grad resultatet af klimaforandringer, som påvirker børnenes dagligdag, helbred og muligheder for at overleve – lige nu og her. Klimakrisen er et globalt problem, og vi har et globalt ansvar for at støtte de mest sårbare.
Red Barnet behandler underernærede børn på tværs af regionen, og vi ruster samtidig børn til at modstå konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi leverer vand til skoler og tørkeramte landsbyer, og vi arbejder mere langsigtet med f.eks. at opgradere unge mænd og kvinders kvalifikationer, så de bliver mere modstandsdygtige over for fødevarekriser i fremtiden.
Men der skal meget mere til, hvis en regulær katastrofe skal afværges. Trods vores opråb er hjælpen udefra fortsat begrænset. I 2011 døde flere mennesker, inden hungersnøden blev erklæret. Derfor kan vi ikke vente på, at krisen kategoriseres som hungersnød.
Det internationale samfund bestemmer selv, om hungersnøden skal afværges, eller om hundredtusindvis af børn og voksne skal dø af sult. Det kræver konkret finansiering nu og her. Vi kan ikke bare sidde på hænderne og vente på hungersnødens uhyggelige billeder.
Det er nu, vi skal af sted.
Debatindlægget er bragt i Politiken den 7. maj 2022
