Danske børn tilbringer hver dag omkring otte timer i dagtilbud, der har alt for dårlig kvalitet. For børn i udsatte positioner kan det få alvorlige konsekvenser senere i livet, skriver Annemette Krabbe og Mathilde Nyvang Hostrup.
Hver dag forsøger personalet i landets børnehaver at skabe udviklende og trygge rammer for børn. Men alt for mange steder er det ikke muligt.
Det viser en undersøgelse fra Vive og EVA, der har kigget på kvaliteten i dagtilbud for de tre til fem-årige. Konklusionen er voldsom læsning.
I tre ud af ti børnehaver er kvaliteten utilstrækkelig. I seks ud af ti børnehaver er kvaliteten tilstrækkelig, mens undersøgelsen viser, at kun hver tiende børnehave har god kvalitet.
Undersøgelsen viser også, at personalet i landets børnehaver har svære arbejdsvilkår. I de daginstitutioner, man har besøgt, er der gennemsnitligt mere end syv børn for hver medarbejder. Og flere end 22 børn per uddannet pædagog.
Der er sågar eksempler på, at der enkelte steder er én pædagog til 50 børn. Det er voldsomt. For vi ved, at det går ud over børnene, når det ikke er muligt at hjælpe dem ind i trygge fællesskaber, hvor de kan lege, trives og udvikle sig.
En plads i fællesskabet
For to år siden viste en tilsvarende undersøgelse af kvaliteten i landets vuggestuer og dagplejer, at 38 procent af daginstitutionerne, og 46 procent af dagplejerne havde utilstrækkelig kvalitet.
Fagfolk, børneorganisationer og forskere har råbt op i årevis, og det er til trods for, at dagtilbudsloven siger det soleklart:
- Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Sådan kunne man ønske sig, at hverdagen så ud. Det gør den bare ikke.
I alt for mange vuggestuer og børnehaver kæmper personalet en umulig kamp, for det er svært at skabe rammer, hvor alle børn bliver set, hørt og hjulpet – ikke bare med mad og toiletbesøg, men også med at skabe udvikling og opbygge sociale kompetencer, som er afgørende beskyttelsesfaktorer, der især udvikles gennem leg.
Hvis ikke det sker, risikerer vi, at børn i udsatte positioner ikke får plads i fællesskabet og får svært ved at finde deres ben, når de kommer i skole, og når de skal videre ud i samfundet.
Børnene kan ende med at have markant højere risiko for mistrivsel, arbejdsløshed og social eksklusion som voksne.
For eksempel ved vi, at børn, der vokser op i fattigdom, har en forhøjet risiko for skolefravær og en forælder med en psykisk sygdom, og at barnet risikerer at blive udsat for flere underretninger end jævnaldrende børn.
God forretning af investere i trivsel
Derfor er det et kæmpe problem, at på 72 procent af de stuer, som blev undersøgt, var der kun sjældent eller af og til overskud til, at børn i udsathed blev hjulpet ind i fællesskabet.
Det er et problem for barnet og for personalet – men det er et politisk ansvar at løse det.
Vi forbedrer kun kvaliteten i børnehaverne, hvis politikerne erkender, at det pædagogiske område har været nedprioriteret alt for længe.
Det er ikke blot det rigtige at investere i faglighed, når det kommer til børns trivsel – det er også en god forretning. Den økonomiaftale, der netop er landet for kommunernes økonomi næste år, giver flere penge til de fysiske rammer i daginstitutionerne. Det er godt.
Men det ændrer ikke på, at der er brug for handling nu, så vi kan sikre, at der er rammer og ressourcer, der betyder, at alle børn bliver set, hørt og mødt af fagligt kompetent pædagogisk personale i landets dagtilbud.
Så der kan arbejdes med trygge fællesskaber i små børnegrupper. Det vil komme alle børn til gode og er er helt afgørende for at skabe en positiv forskel for børn i udsatte positioner.
Vi vender ikke udviklingen, hvis vi ikke får flere fagligt kvalificerede medarbejdere og ledere, der kan bidrage til, at alle børn i børnehaverne kan lege, udvikle sig, lære og trives.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 25. juni 2025.
