2025 har været et rigtig skidt år for piger og deres rettigheder. En ny analyse fra Red Barnet viser, at nedskæringerne i den internationale humanitære støtte særligt rammer lande, hvor ligestillingen mellem kønnene i forvejen er dårligst. I disse lande har 167 millioner piger mellem 10 og 19 år nu færre muligheder for at få en uddannelse og er i større risiko for vold og udstødelse.
Samtidig er det ofte piger, det går hårdest ud over, når naturkatastrofer rammer, bomberne falder, eller konflikter bryder ud. Det ser vi i vores arbejde over hele verden – fra naturkatastrofer i Afghanistan, til sult i Somalia og den voldsomme konflikt i Sudan.
I akutte situationer bryder alt det, som beskytter børn og særligt piger, sammen. Skoler lukker, sundhedstilbud svigter, og fattigdommen vokser. Det får familier til at træffe desperate valg for at overleve. Jeg har selv set i Uganda, hvordan unge piger på flugt med deres familier risikerer at ende med at blive gift, fordi familierne er desperate efter at sikre overlevelse og reducere familiens udgifter. Og i verdens største flygtningelejr, Cox’ Bazar i Bangladesh, har nedlukningen af USAID skabt mangel på uddannelse, sundhedstilbud og mad, hvilket kan få familier til at gifte deres døtre bort, så der er en mund mindre at mætte.
Børneægteskaber er et af de mest synlige og ødelæggende eksempler på, hvordan kriser har en kønnet slagside. På verdensplan bliver omkring 12 millioner piger under 18 år giftet bort hvert år. Det svarer til en pige, der bliver gift hvert tredje sekund, og det er et stort problem på flere planer. Børneægteskaber fører nemlig ofte til, at piger får afbrudt deres uddannelse og bliver tidligt gravide med store sundhedsrisici til følge. Samtidig er der langt større risiko for, at de udsættes for fysiske og psykiske overgreb.
Manglende finansiering til reproduktive rettigheder
De store tilbageslag for pigers rettigheder, som vi ser i forbindelse med kriser, forstærkes af aktuelle politiske strømninger og nedskæringerne i den internationale humanitære støtte. Her ser vi blandt andet begrænsninger i finansiering til reproduktive rettigheder og forbud mod seksualundervisning, hvilket underminerer de fremskridt, som er vundet gennem årtiers arbejde.
De kræfter, der ønsker at bevare en traditionel og ulighedsskabende samfundsorden, får større indflydelse – og det er pigerne, der lider først og mest, når institutioner og rettigheder bliver svækket på den her måde.
Det, vi må forstå, er, at investeringer i piger ikke er velgørenhed. Samfund bliver stærkere, rigere og mere stabile, når piger får en uddannelse, har adgang til sundhed og kan træffe selvstændige beslutninger. At investere i piger og deres rettigheder er en investering i fred, udvikling og fremtidig velstand – ikke kun for dem, men for os alle.
Hvad kan Danmark og andre lande så gøre? For det første må vi øge og målrette finansieringen. I de humanitære indsatser skal der afsættes øremærkede midler til pigers uddannelse, beskyttelse og reproduktive sundhed – særligt når kriserne rammer. For det andet skal Danmark og vores allierede lægge pres på de lande, som endnu ikke har indført tilstrækkelig lovgivning mod børneægteskaber og kønsbaseret vold.
Disse love er dog intet værd, hvis de ikke håndhæves og følges op med indsatser og lokale programmer, der ændrer normer og holdninger i familier og lokalsamfund. Det må og skal være en hjørnesten i udviklingspolitikken.
For det tredje er vi nødt til at øge støtten til konkrete tiltag, der kan styrke pigers rettigheder. Danmark skal prioritere adgang til prævention, sikker abort og seksualundervisning i vores udviklingsarbejde. Disse områder er særlige vigtige i krisetider, hvis vi skal undgå at piger betaler den højeste pris.
Et bærende princip
Endelig skal vi sikre, at piger høres og inddrages i beslutninger, der angår deres liv, så de kan være med til at påvirke deres samfund, beslutningstagere og magthaverne. Det er nødt til at være et bærende princip i vores internationale udviklingssamarbejde for pigers rettigheder. For når piger får stemme i offentligheden, træffer samfundet bedre og mere bæredygtige løsninger.
Vi står ved en skillevej. Enten lader vi nuværende og fremtidige kriser trække generationer af piger længere ned i ulighed og fattigdom – eller også vælger vi at handle målrettet og ambitiøst for at styrke pigers rettigheder, så vi blandt andet kan komme børneægteskaber til livs.
Tiden er inde til, at regeringer, donorer og internationale aktører tager ansvar og følger op med den nødvendige finansiering. For når piger sikres rettigheder, uddannelse og sikkerhed, vinder hele verden.
Debatindlæg af Johanne Schmidt-Nielsen publiceret på Globalnyt den 28. oktober 2025.
