Af Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, og Knud Foldschack og Natascha Rée Mikkelsen, stiftere af Repatriate the Children - Denmark
14 børn lander snart i Danmark. De har i årevis siddet indespærret i livsfarlige fangelejre i det nordøstlige Syrien. Børnene har levet under umenneskelige forhold i et alvorligt psykisk belastende og voldeligt miljø. De har haft begrænset adgang til lægehjælp, mad og rent vand og har behov for omfattende hjælp, udredning og støtte.
Rapporter fra psykologer og læger - bl.a. fra regeringens tværministerielle taskforce, som tilså børnene i maj - peger entydigt på, at børnene er alvorligt syge – både psykisk og fysisk. Både disse faglige vurderinger og udtalelser fra Dansk Pædiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab understreger, at børnene ikke må adskilles fra deres mødre, når de kommer til Danmark. Det vil blive oplevet som endnu et overgreb og kan skabe yderligere traumatisering. Det kan resultere i længere udredningsforløb og behandling, hvilket heller ikke vil være til børnenes bedste.
De danske myndigheder har gjort det klart, at de vil forsøge at varetægtsfængsle mødrene i det øjeblik, de lander på dansk jord. Vi mener, at de danske børns krav på hjælp, en ordentlig repatriering og et liv uden varige mén på ingen måder må tilsidesættes for et ønske om at straffe mødrene hårdest muligt.
Red Barnet, Børns Vilkår og Repatriate the Children – Danmark er ikke modstandere af, at mødrene bliver retsforfulgt og varetægtsfængslet, hvis der er grundlag for det - men det skal ikke være på bekostning af børnene. Uanset deres mødres eventuelle gerninger har disse børn også rettigheder. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen fastsætter på adskillige områder forpligtelsen til at sikre børnenes tarv – herunder retten til familieliv. På baggrund af taskforcens lægefaglige afrapportering synes det meget klart, at en unødvendig adskillelse bryder med princippet om barnets tarv.
Når børnene lander i Danmark, har de behov for en omfattende og koordineret indsats for at blive korrekt diagnosticeret, udredt og modtage behandling for fysiske og psykiske traumer, der muligvis allerede har haft konsekvenser for deres basale udvikling.
Vi foreslår derfor en surrogatløsning, hvis der er grundlag for at varetægtsfængsle mødrene. Det betyder i praksis, at børnene kan bo sammen med deres mødre, så længe en eventuel straffesag verserer, og mens børnene er i et udredningsforløb. Det bør ikke være almindelige arresthuse, da det vil være et uegnet miljø til at rumme børn. Varetægtsfængsling i surrogat bør i stedet foregå under stabile forhold i f.eks. huse eller ejendomme, hvor yderligere traumatiserende indgreb i børnenes hverdag undgås.
Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden, men det skal ikke være indrettet som et fængsel, der skaber utryghed for børnene. Børnene skal kunne forblive sammen med deres mødre, hvor de vil kunne få den nødvendige sundhedsfaglige behandling. Her vil de også kunne møde deres danske familier. De mennesker, som vil blive en vigtig del af deres fremtidige liv og skabe tryghed og indgå i en forpligtende relation med børnene.
Børn der har oplevet krig eller krigslignende forhold, er typisk mistænksomme og ængstelige over for andre. Derfor er det vigtigt, at børnene får mulighed for gradvist at danne gode relationer, opbygge tillid og blive i stand til at rumme adskillelse fra mødrene i kortere eller længere tid uden at pådrage sig skadelige psykiske følgevirkninger.
Hensynet til børnenes rettigheder, helbred og mentale udvikling skal veje tungest, når børnene og deres mødre lander i Danmark. Børnenes ve og vel må aldrig blive et spørgsmål om politik. Børnene har brug for at være sammen med deres primære omsorgsperson: mødrene. Det vil være helt afgørende for, at børnene kan få den bedste hjælp og støtte i håbet om, at ankomsten til Danmark ikke vil markere endnu et overgreb, men derimod giver børnene en ny start på livet i tryghed og sikkerhed.
Et liv, som alle børn har ret til – uanset deres forældres handlinger.
Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten den 3. oktober 2021
