Hvad er twitch?

Twitch er en platform, hvor brugere kan uploade live-streams af sig selv, mens de spiller computerspil, så andre brugere kan følge med. En live-stream vil sige, at man deler indhold samtidig med, at det optages. 

Under en Twitch-udsendelse viser en spiller sit computerspil ved skærmdeling, og optager sig selv på webcam. På den måde kan spilleren forklare og kommentere på sit spil, mens det spilles. Det kan sammenlignes med, når man ser et fjernsynsprogram, og værten forklarer om de ting, der vises, så man som seer bedre kan forstå det. På Twitch kan man desuden komme i kontakt med andre brugere, og chatte med hinanden.  

Der findes Twitch-udsendelser af spil som fx Fortnite, Call of Duty og The Sims, og nogle brugere er blevet særdeles populære på baggrund af deres udsendelser. Twitch er også blevet vært for e-sportsturneringer, hvor der vises kampe mellem udvalgte spillere. 

Læs mere på Twitchs hjemmeside.