Hvad er F3?
F3 er en social netværkstjeneste, hvor man anonymt kan stille spørgsmål og sende beskeder til hinanden. Aldersgrænsen på F3 er 18 år.
F3 er gratis, men hvis man vælger at opgradere til F3 Plus, som koster penge, får man mulighed for at se de personer, der har læst dine indlæg og svar. Opgraderingen giver ikke mulighed for at se, hvem der har skrevet en besked eller sendt et spørgsmål til dig.
Producenten bag F3 kalder appen for det mest ærlige sted på internettet, hvor du kan finde ud af, hvad dine venner synes om dig, besvare anonyme spørgsmål og spørge om ting, du aldrig har turde spørge om.
Fordele og ulemper ved F3
Netop app’ens anonyme element kan være spændende og dragende for børn og unge. Dels giver det mulighed for at lege med sin identitet, og dels åbner det op for at kunne stille nogle spørgsmål, som man måske ikke tør spørge hinanden om ansigt til ansigt. Dog bliver F3 af nogle børn og unge brugt som platform for grov, digital mobning, hvor nogle brugere udnytter app’en til at sende anonym chikane eller krænkende beskeder.
Tal med dit barn om brug af F3
I nogle tilfælde kan det være rart, at man har mulighed for at være anonym. Men det kan som nævnt også føre til, at man modtager ubehagelige beskeder. Derfor er det en god ide at indgå i dialog med børn og unge om appens fordele og ulemper. I nogle klasser kan det være gavnligt, hvis skolen og forældrene sammen beslutter, om og/eller hvordan appen skal bruges.
Hvis dit barn har oplevet misbrug af tjenesten, kan I her læse mere om, hvordan lovgivningen på området er samt modtage rådgivning og psykologisk førstehjælp os Red Barnets SletDet Rådgivning.
category
category
Få hjælp til sociale medier
På SletDet kan du få vejledning i, hvordan du anmelder eller sletter beskeder, billeder og videoer på forskellige sociale medier, og hvordan du sletter dine profiler eller gør dem mere sikre.
category
Få hjælp til billeddeling uden samtykke
På SletDet kan du blive klogere på rettigheder og lovgivning ved billeddeling uden samtykke. Du kan også få vejledning i, hvad du kan gøre, hvis du kender et barn eller en ung, der blevet delt uden samtykke.