Hårdt sprog på nettet

En stigende andel af børns daglige møder og samvær med andre børn foregår på spilplatforme, i chatuniverser og på sociale medier. Børnene mødes virtuelt med deres (klasse)kammerater på fx Facebook, MovieStarPlanet, Momio, Instagram og i Minecraft.  

Børn betragter ofte selv disse møder som lige så gyldige og vigtige som fysiske møder og samvær. Det betyder, at positive møder og varme hilsner giver genlyd og opleves som omsorg – ligegyldigt om de sker online eller IRL (in real life). Og med omvendt fortegn – at konflikter og eksklusion på nettet påvirker børnenes trivsel i samme omfang, som når de opstår i de øvrige fritidsarenaer, fx til fodbold og spejder. Ligesom der er forskel på, hvordan man taler til hinanden i skolen, i hjemmet eller til fodbold og spejder, så er der også forskel på, hvordan man kommunikerer på fx Instagram eller på Ekstrabladets Nationen.

Det er dog ikke alle børn og unge, der forstår denne balance. Derfor sker det tit, at noget ment for sjov i en kontekst tolkes som oprigtig i en anden kontekst. Specielt har brugen af ironi og sarkasme online sat mange konflikter i gang, da man jo ikke kan høre betoningen af et ord eller en sætning – eller kan lave ’gåseøjne’ i luften med fingrene.

Alt afhængig af kontekst og SoMe-platform kan det hårde sprog opleves forskelligt. Nogle børn og unge kan have svært ved at overskue de forskellige nuancer, man bruger til at kommunikere på fra YouTube til Snapchat eller en ophedet fodbold-diskussion på DR Ultra. Når man ikke kan se den, man skriver med, bliver det nemmere og umiddelbart omkostningsfrit fx at fyre en ’sviner’ afsted i onlinegalaksen, hvis man bliver vred eller irriteret over noget.

For digitale beskeder gælder også, at de tidsmæssigt er skæve fra afsender til modtager. En besked kan sendes i et følelsesmæssigt øjeblik, hvor man har siddet og skreget af grin med nogle klassekammerater. Og vupti, så har man sendt en lidt hård sarkastisk besked afsted. Den læses så måske om aftenen, fire timer senere, af et barn, der følelsesmæssigt er et andet sted. Måske er barnet i forvejen ked af noget. Og så tolkes beskeden meget anderledes og mere negativt, end det var meningen fra afsenderens side. 

Der kan til tider være stor forskel på, hvad forældre og børn synes er hårdt sprog. Både i den fysiske verden og i digitale rum. Ord, der havde en meget negativ betydning, da voksne selv var børn, har måske skiftet karakter eller er blevet knap så ’slemme’ ord. 

Fx ordet/sætningen klam/’Hvor er du klam’. I ’gamle dage’ var det et meget negativt ord. Det er det ikke altid i dag. Specielt ikke, hvis det er efterfulgt af en positiv emoji. Der kan det bruges ironisk eller positivt. Der er mange andre ord, der har skiftet betydning. Det kan I jo prøve af derhjemme 😊 

Det er ikke alle, der forstår de sociale koder, der findes på forskellige SoMe-platforme og i spiluniverser. For meget hårdt sprog i for lang tid rykker ved grænserne, så de hårde ord har det med at blive endnu hårdere. Det gør nogle gange, at børn og unge synes, de bliver mobbet og udstødt fra onlinefællesskaber, de ellers gerne ville være med i.

Omvendt har børn altid søgt et frirum, hvor de har kunnet prøve attituder af og testet forskellige måder at være på. Og så har børn altid søgt et frirum, hvor de har kunnet sige grimme og provokerende ord – bare fordi de kan. Så længe de hårde ord ikke er sagt mod andre, men bare er sagt, fordi det er sjovt, så skal man som forældre en gang imellem lade som ingenting. 

Det kan være overvældende for mange børn at blive udsat for et halvårligt forhør om, hvad det har oplevet på nettet, og hvorfor lige præcis det spil og det sociale medie er sjovt.  

Hvis man som forælder hører et nyt rygte om noget skræmmende, der sker på fx YouTube eller andre steder, man ved, ens børn besøger, så kan det være svært at ty til andre tiltag end forbud. Man skal dog huske på, at halvårlige forhør sjældent fører andet med sig, end at børnene ikke gider fortælle, og at for mange forbud har det med at gøre det forbudte mere spændende.

Hvis det er svært at starte samtalen, så prøv fx at spørge: ‘Hvad har du liket i dag?’ eller ‘Hvad har du grinet mest af i dag?’. Brug herefter fem minutter på at finde ud af, hvem dit barns yndlings-youtuber er, og se et par videoer med vedkommende. Så skal der nok opstå en masse, I kan tale videre om. 

Nogle gange stikker det helt af, når man er sur, gal eller irriteret. Så kan man fx komme til at sende en digital sviner afsted. Det er ikke kun børn og unge, der oplever det. Det findes i høj grad også i den politiske debat på nettet. Hvis du som forælder skal tale med dit barn om en oplevet hård tone, så er det en god ide at finde ud af, hvad der lå til grund for de hårde ord og måske den dumme billeddeling. På vores undervisningssite SikkerChat findes der en masse materiale, I kan se på. 

Hvis der opstår spørgsmål omkring den hårde tone i den offentlige debat, så kan I med stor fordel bruge jer selv som forældre – som eksempel. Vi kan alle blive vrede og komme til at sige noget i situationen, som vi ikke rigtig mener.  

Midt i en konflikt kan man sjældent finde ud af, hvad man skal gøre. Men bagefter – når de biokemiske stoffer ikke længere har kapret din hjerne - kan både børn og forældre godt se, hvor det gik galt – og måske også, hvad man skulle have skrevet i stedet.