Red Barnet samlede søndag den 6. september 7,4 millioner ind til udsatte børn. Hver indsamler fik i gennemsnit mere i den digitale bøtte end de seneste år.
Red Barnets indsamlere blev mødt af generøse danskere med mobilen klar, da de søndag den 6. september var på gaden til Danmarks første kontantløse humanitære landsindsindsamling.
Foruden de mellem 5.500 til 6000 indsamlere, der stemte dørklokker, valgte mange at oprette en digital indsamling, som de kunne dele med familie, venner og bekendte. Flere var kreative og fandt på særlige måder at fejre deres donationsmål. Red Barnets ambassadør Andrea Elisabeth Rudolph synger eksempelvis godnatsang for sine børn med musikerne og medambassadørerne Mads Langer, Jesper Binzer og Thomas Helmig. I alt landede indsamlingsresultatet på 7,4 millioner kroner.
– Vi er glade, stolte og ydmyge over den opbakning, vi får i usikre tider, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, og uddyber:
– Vi har grundet corona haft færre indsamlere på gaden, men til gengæld er indsamlerne blevet taget ekstra godt imod. Der skal lyde en kæmpe ros til alle i Danmark for støtten til verdens sårbare børn, der er særligt udsatte under pandemien.
Hun henviser til en stor undersøgelse, som Red Barnet har offentliggjort i dag. Undersøgelsen viser, at verdens fattigste børn rammes hårdest af corona. De bliver i højere grad afskåret fra skolegang og sundhedsydelser, de oplever mere vold i hjemmet, og deres familier lider det største tab i indkomst.
– Vi kan gøre en kæmpe forskel for de udsatte børn med de penge, der blev samlet ind i søndags. Vi kan give medicin, mad og skolegang til børn i krigsramte og fattige lande, og i Danmark kan vi lave endnu flere aktiviteter for børn, der står uden for fællesskabet. Det er en kæmpe håndsrækning til de børn, der betaler den allerstørste pris for følgevirkningerne af corona, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Det er første led i indsats om digital dannelse, der går under navnet ’On’. Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik udgør konsortiet bag indsatsen 'Sammen om digital dannelse'.
Red Barnet vil have bedre beskyttelse af børn mod seksualisering online. Se mere i ny kampagnefilm.
Advarsel: Billederne kan virke voldsomme, selvom vi har undladt de værste. Vores ambassadører fik tilbudt at tale med en psykolog efter optagelserne.
Debatindlæg og åbent brev til statsministeren fra 11 af de største danske NGO-organisationer.









