For mange børn og unge er hybridangreb, droner, krig, hjemmeberedskab og strømsvigt også blevet en del af deres hverdag.
Det kan være med til at gøre børn og unge bekymrede, urolige eller bange, især når det påvirker de voksne omkring dem.
Løsningen er ikke at skærme børn og unge for verdenen omkring os. Det kan vi heller ikke.
Vi bliver i stedet nødt til at hjælpe børn og unge med at kunne navigere i denne nye uforudsigelige virkelighed, så de føler sig trygge og ved, hvordan de skal forholde sig før, under og efter en krise.
I Red Barnet har vi netop undersøgt, om vi som samfund er godt nok rustet til at hjælpe børn i en større krise eller katastrofe, og det korte svar er nej. Som særskilt gruppe fylder børn ikke meget i beredskabsplanerne.
Fra vores internationale arbejde ved vi, at det kan få konsekvenser for alle børn, hvis vi ikke systematisk sætter ind for at sikre deres rettigheder og behov før, under og efter kriser.
Sociale medier kan skræmme
Det er især problematisk i forhold til familier og børn i udsatte positioner, som kan blive særligt hårdt ramt.
Vi ser det helt konkret i vores frivillige sociale aktiviteter i Red Barnet, hvor vi møder familier, der ikke har ressourcerne til at få et hjemmeberedskab.
Og generelt ser vi det hos mange børn og unge, der bruger timer på sociale medier, og som løbende bliver eksponeret for voldsomt indhold og den omfattende krisefokuserede strøm af informationer. Og som kan blive bange og usikre.
Men der er gode tiltag i gang. Senest har ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab nedsat Beredskabspartnerskabet, der har til hensigt at inddrage civilsamfundet i arbejdet med landets totalberedskab.
Et vigtigt skridt i forhold til at styrke det nødvendige samarbejde og koordination om den fælles dagsorden, det er at sikre, at danskerne er "bedre beredt på kriser".
For civilsamfundet spiller en afgørende rolle, når vi skal styrke hjælpen til sårbare grupper og sikre, at børns perspektiver og behov fylder i planerne.
Men det kræver, at civilsamfundet bliver inddraget som en ligeværdig partner, og at vi i Red Barnet og andre centrale aktører kan bringe vores viden og særlige ekspertise i spil, så vi kan styrke hjælpen til sårbare grupper i samfundet.
