En evaluering af Småbørnsklubberne viser, at børnene bliver bedre til at knytte relationer og føler sig mere trygge i mødet med andre børn og voksne, og at forældrene får konkrete redskaber til opdragelse og viden om børns behov.
Men til trods for, at vi har skabt gode resultater, oplever vi, at flere kommuner har svært ved at se værdien i og finde midlerne til at etablere og drive en småbørnsklub. For hvorfor skal man som kommune betale for et tilbud, der drives af frivillige? Burde det ikke være stort set gratis?
Frivillighed koster
Sådan er det ikke. Frivillighed koster penge. Det er ikke gratis at lave og drive indsatser som Småbørnsklubberne – eller andre af civilsamfundets vigtige initiativer. Og det er ikke muligt at drive dem med saltvandsindsprøjtninger, klatfinansiering, og uden at kommunerne tænker langsigtet.
Mange kommuner kan godt se, at det har en værdi, at de frivillige skaber et unikt og trygt rum for forældrene, hvor man ikke bliver vurderet på, om man er en god nok forælder, eller at forældrene bliver mødt af mennesker, der sidder foran én, fordi de vil hjælpe, fordi de vil gøre en forskel – og intet andet.
Lokalpolitikerne kan se værdien i, at Småbørnsklubberne bliver et sted, hvor kommunerne kan nå udsatte børn og forældre uden for dagtilbuddenes åbningstider, og at det bliver nemmere at brobygge til andre relevante tilbud.
De kan godt se, at Småbørnsklubberne bliver en unik indgang til kommunen, der gør, at familierne ikke går under radaren, men kan få hjælp og støtte, når der er brug for det. Og at de samtidig sikrer, at familierne får kontakt til alt fra sundhedsplejersker til tandplejere.
Når det er sagt, så er det ikke alle kommuner, der er klar til at investere i det. Og her lider mange initiativer under, at det kan være svært at dokumentere effekten af de frivilliges arbejde og det forebyggende potentiale på den lange bane.
Vi oplever, at mange kommuner vil samarbejde – men at alt for mange kommuner stadig ser frivilligheden som et appendiks, og ikke som en integreret del af løsningen. Det er en fejl.
For frivilligheden kan noget, systemet alene ikke kan: Den kan skabe tillid, relationer og nærvær. Og det er ofte i mødet mellem det kommunale og det frivillige, at vi for alvor flytter noget.
I sidste ende handler det om at hjælpe familierne, hjælpe børnene og sikre dem den bedste start på livet. Der kan frivilligheden spille en afgørende rolle, og det er efter min mening værd at investere i.
Debatindlæg af Line Friberg, programleder for Småbørnsklubberne i Red Barnet, bragt i Altinget den 27. januar 2026.
