Et bedre liv og håb for alle verdens børn
Red Barnet arbejder i 116 lande verden over for at sikre børns overlevelse, skolegang, sundhed, tryghed og trivsel. Vi træder til, når krige, katastrofer og konflikter ødelægger børns liv. Vi kæmper for børns ret til at trives og gå i skole trods krig eller fattigdom. Vi støtter børn, familier og samfund, der rammes af klimaforandringerne. Og når verden svigter, taler vi børnenes sag over for regeringer, myndigheder og organisationer.
Alle børn skal beskyttes i krig og katastrofer
I naturkatastrofer, krige og konflikter arbejder vi for at sikre alle børns overlevelse og beskyttelse. I 2022 nåede vi ud med humanitær hjælp til over 19 millioner børn.
Alle børn har ret til at gå i skole
Skolegang og uddannelse baner vejen for en bedre fremtid og muligheder senere i livet - særligt for piger. Men 258 millioner børn og unge går ikke i skole.
Ingen børn skal svigtes i klimakrisen
Ekstremt vejr, tørke, hedebølger, oversvømmelser og cykloner påvirker børns mulighed for at overleve, lære, trives og udvikle sig, og derfor er klimakrisen en børnerettighedskrise.
ingen piger skal giftes som børn
Vi kæmper blandt andet for pigers adgang til uddannelse, og vi hjælper piger og forældre med at finde andre løsninger end ægteskab på familiernes pressede situation.
Ingen børn skal leve med sår på sjælen
Når krigen raser, sikrer vi børn og unge tryghed og støtte til at få bearbejdet de traumatiske oplevelser. For børn skal ikke kun overleve. De skal leve, trives, smile og udvikle sig.
category

Partnere og donorer
Red Barnet samarbejder med og får støtte fra institutionelle donorer, private fonde og virksomheder. For når vi arbejder sammen, kan vi bedre skabe langvarige forandringer for børn.
category

Red Barnets katastrofefond
Vores børnekatastrofefond sikrer, at vi kan rykke hurtigt ud med beskyttelse, mad, vand og lægehjælp til akutte katastrofer og de glemte kriser, som ikke har fokus i medierne.