Debat
Den 11. maj 2023
Når børn i alderen 10-14 år møder i Ungdomskriminalitetsnævnet, møder de et system, der på mange måder minder om en strafferetlig proces – men uden de rettigheder, som tiltalte i straffesager normalt har. Derfor bør nævnsordningen helt afskaffes for de 10-14-årige børn, der er under den kriminelle lavalder, mener Justitia, Red Barnet og Børns Vilkår, der i dag udkommer med en ny rapport.
Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet i 2019 med det formål, at børn og unge i alderen 10 til 17 år, der har begået kriminalitet, skulle mødes af hurtig handling, konsekvens og målrettede indsatser, så barnet eller den unge kunne blive hjulpet ud af kriminalitet.
I en ny rapport stiller Justitia, Red Barnet og Børns Vilkår spørgsmålstegn ved, om denne form for nævnsproces er den rigtige vej at gå – især for gruppen af børn og unge i alderen 10 til 14 år.
”Med Ungdomskriminalitetsnævnet har vi skabt en proces, hvor hjælpen til kriminalitetstruede børn under den kriminelle lavalder flyttes fra det socialfaglige område mod det strafferetlige område. Rapporten viser, at det i praksis også gælder børn, som ikke kan anses for at være på vej ud i en kriminel løbebane. Ændringen er sket uden at give børnene de retssikkerhedsgarantier, som normalt kendetegner vores straffeproces. Samtidig er børnenes ret til at klage over afgørelserne blevet kraftigt indskrænket i forhold til det socialfaglige system. Børnene kommer således til at befinde sig i et retssikkerhedsmæssigt tomrum,” siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia Danmark.
Rapporten ser også på rammerne for nævnsmøderne, og hvordan disse påvirker børn og unge. For eksempel afholdes møderne i en retsbygning, som kan give indtryk af, at det er en retssag, barnet eller den unge står over for.
”Rammerne har stor betydning for, om børn og unge oplever møderne som en hjælp. Flere af de børn og unge, vi har interviewet til rapporten, fortæller, at det var en overvældende og stressende oplevelse at komme ind til et nævnsmøde med 10-15 fremmede ansigter. Flere har det også svært med at have forældrene til stede, fordi de føler sig ansvarlige for, at deres forældre er kede af det. Den slags input skal vi tage meget alvorligt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Når et barn eller en ung skal møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, er det et krav til kommunerne, at de inden for tre uger skal udarbejde en ungefaglig undersøgelse. Flere sagsbehandlere udtrykker dog i rapporten, at den korte frist kan være en hindring for, at kommunen kan nå at indhente alle relevante oplysninger fra skole, fritidsklub mv., og samtidig også være en hindring for, at barnet eller den unge bliver inddraget i tilstrækkeligt omfang. Det er også et gennemgående træk, at børnene og de unge ikke oplever, at det giver mening at forberede sig til Ungdomskriminalitetsnævnet – da de ikke føler, at de har stor indflydelse på processen.
”I Ungdomskriminalitetsnævnet blander man elementer fra både strafferetlige og sociale indsatser sammen. Det kan gøre det svært for børn og unge at vide, hvad det er for en proces, de præcist er en del af. Vores analyse peger blandt andet på, at børn og unge ikke føler sig hørt, og at det er uigennemskueligt for dem, hvilke rettigheder de har – f.eks. retten til at blive inddraget. Det skal vi tage alvorligt. Hvis vi skal hjælpe kriminalitetstruede børn og unge videre, er det afgørende, at vi inddrager dem og lytter til dem,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
For yderligere kommentarer kontakt:
- Birgitte Arent Eiriksson, direktør Justitia Danmark på 4110 3894 eller [email protected].
- Laurids Bæk Simonsen, pressechef Red Barnet på 2283 3692 eller [email protected]
- Børns Vilkårs presseafdeling via pressetelefonen på 2020 4459
