Af Bente Boserup, forperson i Børnerådet, og Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår og Johanne SchmidtNielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Kære techtopchefer.
Tillykke! I har udviklet et produkt, som alle er vilde med verden over. Børn som voksne, store som små. Men det viser sig, at der er problemer med jeres produkter.
Skadelige bivirkninger, der særligt rammer børn. Men I gør alt for lidt - for det rammer bundlinjen.
Og lad os lige slå det helt fast: Det er jer, som bærer ansvaret. Det er ikke børnene, og det er ikke forældrene. Men I gør ikke nok.
Tværtimod vælger I at undsige jeres ansvar og modarbejde en regulering til børnenes bedste.
Nu må vi som samfund træde til og sige stop. Børns tid, data og opmærksomhed skal ikke misbruges, men passes på og værnes om.
Kære politikere. Det kan kun gå for langsomt med at tøjle techgiganternes tag i vores børn. Derfor var det en stor glæde, da erhvervsministeren, Morten Bødskov, i starten af måneden inviterede til møde om, hvordan vi kan få effektiv aldersverifikation på de sociale medier som en måde at beskytte børn mod ikke-alderssvarende og skadeligt indhold. Det sidste siger EU-lovgivningen jo faktisk, at de skal.
Der er ingen nemme løsninger. Og reguleringen og opfølgningen, som skal tvinge techgiganterne til faktisk at indføre det, sker i EU.
Men sådanne processer kan tage mange år. Det kan vi ikke vente på. Det er hver dag, hvert minut og lige nu, at børn ser katte i blendere og halshugninger eller kommer til skade på grund af livsfarlige challenges og andet dybt skadeligt indhold.
Derfor foreslår vi, at alle forhåndenværende værktøjer tages i brug i kampen for at sikre børns færden i en digital tid. For mens vi venter på regulering fra EU, er der naturligvis greb, vi kan tage i brug for at tage børnene i hånden.
Lad os foreslå tre konkrete tiltag, som danske politikere kan sætte i gang nu og her:
1. Der skal lanceres en storstilet informationskampagne målrettet børn om deres rettigheder på sociale medier og ikke mindst deres muligheder for at anmelde og få hjælp. Staten bør afsætte alle de nødvendige midler til at gøre adgangen til hjælp tydelig, let og brugbar. Men det kan ikke stå alene.
2. De børneorganisationer, som i dag samler op på børnenes henvendelser, eller som arbejder med at indrapportere problematisk indhold på platformene, skal have langt flere ressourcer. Det er de organisationer, som har fingeren på pulsen, når det kommer til, hvad børn og unge udsættes for online.
Det er dem, der kaldes ”trusted flaggers” eller ”pålidelige indberettere”, og de spiller en enormt vigtig rolle. Både når det gælder om at råbe op om problemets omfang, og når det kommer til at have et sted, børnene kan søge hen, når de ser noget grufuldt eller dybt ubehageligt og grænseoverskridende, som de ikke tør snakke med forældrene om, af frygt for at telefonen og adgangen til det sociale fællesskab tages fra dem.
3. Politiet skal have et kompetenceløft og flere ressourcer til at bekæmpe digitale krænkelser mod børn. Anmeldelser til politiet garanterer ikke, at der sigtes og rejses tiltale mod nogen og slet ikke, at nogen dømmes for lovovertrædelser, som vi aldrig ville acceptere begået mod børn i den fysiske verden. Alt for mange børn oplever at stå alene i sager om grooming, ufrivillig modtagelse af dick pics og trusler. Simpelthen fordi politiet ikke har de nødvendige ressourcer og bemanding til at håndtere sagerne.
Kære politikere. Det koster penge, ja. Og imens vi afventer indsatsen i EU, må vi løfte, hvad vi kan, nationalt. For vi er forpligtet til at handle. Børn har ret til beskyttelse, så det ansvar må vi tage på os. Og vi kan gå i gang i morgen.
Kære techchefer; vi børne- og ungeorganisationer vil blive ved med at stille krav, indtil I begynder at tage jeres ansvar alvorligt - det store svigt af børn og unge på jeres platforme må ikke fortsætte.
Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten den 2. maj 2024
