Af Elsebeth Kirk Muff, Johanne Schmidt-Nielsen, Eva Kjer Hansen, med flere.
Vi møder resultatet af den psykiske vold, når et barn kontakter BørneTelefonen om psykisk vold, har overværet vold i hjemmet, tager ophold på krisecenter selv eller med en forælder, eller i behandlingsforløb hos flere af vores organisationer.
Den vold, som børnene oplever, giver ikke blå mærker, men arrene på sjælen er mindst lige så slemme. Det er følelsesmæssig manipulation, trusler, ydmygelser, nedværdigende kaldenavne, konstant og vedvarende skældud og oplevelsen af at blive de voksnes syndebuk for de mindste fejl.
Nogle børn ved ikke, at psykisk vold er forkert og strafbart. Nogle frygter, at volden eskalerer, hvis de fortæller om den, og andre er bange for, hvad det har af konsekvenser for forældrene.
I dag er det fem år siden, at det blev strafbart at udøve psykisk vold. Alligevel er der få anmeldelser og endnu færre domme. Tal fra Justitsministeriets forskningskontor viser, at over 100.000 personer angav at være udsat for psykisk vold i 2022, og anmeldelsestilbøjeligheden - dvs. sandsynligheden for, at psykisk vold politianmeldes - er kun på 11 procent, hvilket er meget lavere end for både fysisk vold og voldtægt.
Af de sager, der blev anmeldt, var det sidste år færre end hver tiende anmeldelse for psykisk vold, der førte til en dom i retten, og der har været meget få domme, hvor nogen er kendt skyldig i psykisk vold mod børn. Det vidner om, at der er lang vej endnu, før den psykiske vold er sidestillet med den fysiske.
Vi organisationer spørger derfor i dagens anledning: Beskytter loven i tilstrækkelig grad mod psykisk vold? Og beskytter den særligt børn godt nok? Har loven nok øje for psykisk vold mod børn?
Der er to former for psykisk vold mod børn. Den ene er direkte psykisk vold, som rammer barnet selv, og så er der den vold, som barnet er vidne til. Begge dele er alvorligt og har store konsekvenser for barnet.
Tal fra VIVE viser, at cirka fem procent af børn og unge bliver udsat for psykisk vold i hjemmet, og en tilsvarende andel overværer vold i hjemmet.
I Danmark er bestemmelsen om psykisk vold ikke blevet brugt tilstrækkeligt, når børn systematisk overværer vold i hjemmet. Det er vi nødt til at kigge nærmere på, når nu vi ved, at børn og unge kan tage lige så meget skade af at overvære familiemedlemmer blive udsat for vold, som når barnet er den, volden er rettet imod.
I Danmark har fokus tidligere været meget på fysisk vold og seksuelle overgreb. Og da lovgivningen om psykisk vold blev indført, kredsede debatten om psykisk partnervold. Det skal understreges, at psykisk vold fortsat er den mest udbredte form for partnervold med store konsekvenser for tusindvis af voksne.
Men vi må samtidig konstatere, at ønsket om at sidestille psykisk vold med fysisk vold endnu ikke er blevet indfriet. Særligt ikke, når personen, som er udsat for psykisk vold, er et barn. Naboen, fodboldtræneren og skolelæreren skal også kende til psykisk vold.
Bevisbyrden i sager om psykisk vold mod børn kan være svær at løfte, og der har siden lovens indførsel været behov for at løfte vidensniveauet om psykisk vold hos et bredt udsnit af myndigheder. Det er en bunden opgave, at loven bruges mere konsekvent, og at alle fagpersoner, der møder børnene, har et grundlæggende kendskab til mekanismerne i psykisk vold, så de kan få øje på det.
En undersøgelse fra Børns Vilkår har vist, at hver tredje voksne i Danmark ikke ved, at psykisk vold er strafbart. Der mangler oplysning om emnet på samfundsniveau, så flere voksne kan hjælpe børn med at håndhæve deres ret til ikke at blive udsat for psykisk vold.
Danmark har - modsat både Sverige og Norge - ikke en politisk handlingsplan for, hvordan vold mod børn i familien bliver stoppet. Det bør vi få, og den bør også omfatte psykisk vold mod børn. Ligesom den bør omfatte nationale kampagner om psykisk vold, så naboen, fodboldtræneren og skolelæreren ved, hvad psykisk vold er, og hvordan det kan tage sig ud.
Samtidig har vi brug for politisk prioritering, så myndighedspersoner har tid og ressourcer til at hjælpe voldsudsatte børn - også udover den akutte fase. Og vi har brug for, at hele retsvæsenet får mere viden om psykisk vold.
Psykisk vold i hjemmet er dybt skadeligt for dem, der bliver ramt, men det er også et omfattende samfundsproblem - både hvad angår voksne og børn. Der er et akut behov for, at der bliver skabt politiske løsninger og investeret langsigtet i området. For mens vi bare venter på, at loven 'virker', er der børn, der bliver svigtet og får frarøvet deres barndom.
Medunderskrivere:
Elsebeth Kirk Muff, direktør, Lev Uden Vold
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
Laura Kirch Kirkegaard, direktør, LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre Eva Kjer Hansen, direktør, Dialog Mod Vold
Mette Marie Yde, direktør, Danner
Jacob Astrup, direktør, Mandecentret
Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
Lisbeth Jessen, programchef, 'En barndom uden vold i familien'
Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Marie Louise Gotholdt, national chef, Røde Kors
Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Bente Boserup, forperson, Børnerådet
Jette Wilhemsen, leder, Joannahuset
Isabella Wedendahl, generalsekretær, Bryd Tavsheden
Dea Seidenfaden, forperson, Dansk Psykologforening
Anita Johnson, direktør, RED Center
Leika Fuglsang, konstitueret forkvinde, De Anbragtes Vilkår
Rikke Nue Møller, direktør, Dansk Stalking Center
Jonas Wiederholt Larsen, landsforperson i Ungdommens Røde Kors
Sisi Ploug Pedersen, Generalsekretær, Homestart Danmark og forkvinde Faggruppen Børn, Unge og Familier, Dansk Socialrådgiverforening
Bragt i Berlingske den 1. april 2024.
