Klimaforandringerne betyder, at børn født i 2020 vil blive ramt af flere og voldsommere naturkatastrofer i deres levetid end personer født i 1960. Det viser en ny klimarapport fra Red Barnet, som kommer med en række anbefalinger til verdens ledere forud for COP26 for at begrænse den globale opvarmning.
Red Barnet udkommer i dag med klimarapporten Born into the Climate Crisis: Why we must act now to secure children’s rights. Den viser, hvor meget større risikoen er for, at et barn født i 2020 bliver ramt af klimakatastrofer og ekstremt vejr gennem sin levetid sammenlignet med en person, der er født i 1960.
Sammenlignet med en voksen født i 1960 vil et nyfødt barn gennemsnitligt opleve:
- Dobbelt så mange skovbrande
- 2,8 gange flere tilfælde af fejlslagen høst
- 2,6 gange så mange tilfælde af tørke
- 2,8 gange så mange oversvømmelser
- 6,8 gange så mange hedebølger
I de lande, som allerede er hårdt ramt af klimaforandringerne, ser fremtiden endnu mere skræmmende ud. I Afghanistan risikerer børn 18 gange så mange hedebølger som den ældre generation, mens børn født i Mali kan blive udsat for op til 10 gange så mange fejlslagne høster som deres bedsteforældre.
Børn i fattige lande rammes hårdest
Rapporten peger også på, at naturkatastrofernes voldsomhed og langstrakte virkninger har en tendens til at blive mere omfattende gennem barnets levetid. Desuden viser rapporten, at det er de rigeste lande, der bærer hovedansvaret for klimakrisen, mens det er børnene i de fattigste lande, der betaler prisen.
"Rapporten viser den skræmmende virkelighed, der venter vores børn og kommende generationer, hvis vi ikke handler nu. Det er uden tvivl børnene i verdens fattigste lande, der vil blive hårdest ramt af klimakrisen, men alle børn vil mærke de ødelæggende virkninger. Det er vi forpligtet til at tage meget alvorligt", siger stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, Janne Tynell.
Den rigeste halvdel af landene står for hele 86 procent af den globale CO2-udledning, mens den fattigste halvdel kun er ansvarlig for 14 procent.
Børn og familier i lav- og mellemindkomstlande har vanskeligere ved at tilpasse sig klimaforandringer. Derfor er de langt mere udsatte, når ekstremt vejr og naturkatastrofer indtræffer. Klimaforandringerne truer med at ødelægge millioner af børns livsgrundlag, holde dem fast i langvarig fattigdom eller sende dem på flugt.
Klimakrisen er en børnekrise
Red Barnet opfordrer verdens ledere til at anerkende, at klimakrisen er en børnekrise. Krisen er en trussel mod børns basale rettigheder, som de står beskrevet i FN’s Børnekonvention, der giver børn ret til et sikkert hjem og tryg opvækst med adgang til sundhedsydelser, mad og uddannelse.
"Børn fra 11 forskellige lande i verden fortæller i rapporten, hvordan klimaforandringerne krænker deres ret til liv, sundhed og beskyttelse. Det gør klimakrisen til en børnekrise, og derfor skal vi give børnene en større stemme og tage dem med på råd i de internationale forhandlinger. Det er deres fremtid, der er på spil", siger Janne Tynell.
Men rapporten konkluderer også, at det ikke er for sent at handle. Hvis det lykkes verdenssamfundet at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, vil nyfødtes risiko for at blive ramt af naturkatastrofer blive markant mindre.
"Den gode nyhed er, at alt håb ikke er ude. Hvis verdenssamfundet handler nu, kan vi bremse den globale opvarmning og reducere konsekvenserne for de kommende generationer væsentligt. Men det kræver, at verdens lande bliver mere ambitiøse på klimaets vegne og bestræber sig på at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. Ellers efterlader vi en klimaarv til vores børn og børnebørn, som vi ikke kan være bekendt", siger Janne Tynell.
Forud for klimatopmødet COP26 i Glasgow til november opfordrer Red Barnet til, at verdens ledere:
- Anerkender at klimakrisen er en børnekrise, fordi den er trussel mod børns basale rettigheder
- Giver børnene en større stemme og tager dem med på råd i de internationale forhandlinger
- Øger den finansielle støtte til at hjælpe sårbare samfund og børn med at håndtere og komme sig oven på klimakatastrofer
- Indfrier det uopfyldte løfte om at skaffe mindst 100 mia. dollars i klimafinansiering om året
- Bliver mere ambitiøse på klimaets vegne og bestræber sig på at begrænse opvarmningen til 1,5 grader
Resultaterne fra rapporten Born into the Climate Crisis: Why we must act now to secure children’s rights offentliggøres i dag i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Sådan har vi gjort
Bag rapporten står et internationalt hold af klimaforskere under ledelse af Vrije Universitet i Bruxelles, som har sammenholdt data om påvirkningen af klimaforandringerne i 178 lande. Det er gjort ud fra de oprindelige løfter om CO2-reduktioner i Paris-aftalen, som vil lede til en global temperaturstigning på 2,6 til 3,1 grader i forhold til det førindustrielle niveau. De skadelige virkninger af klimaforandringerne er fordelt på de fem kategorier: Skovbrande, fejlslagen høst, tørke, oversvømmelser og hedebølger. Disse data er sat op imod FNs nyeste tal om forventet levetid, hvilket giver et ret præcist billede af, hvordan klimaforandringerne helt konkret påvirker et nyfødt barn gennem dets levetid.
Det scenarium sættes i relation til, hvordan situationen ville se ud, hvis det lykkes verdenssamfundet at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Analysen viser, at det vil lede til markant færre naturkatastrofer. I det tilfælde vil et nyfødt barn, sammenlignet med person født i 1960 kun opleve 1,45 gange flere hedebølger, 1,39 gange flere tilfælde af tørke, 1,38 gange flere oversvømmelser, 1,28 gange flere tilfælde af fejlslagne høster og 1,10 gange flere skovbrande.
I rapporten har 12 børn mellem 12 og 17 år fra Albanien, Bangladesh, Chile, El Salvador, Guatemala, Kosovo, Norge, Somalia, Sri Lanka, USA og Zambia beskrevet, hvordan klimaforandringer krænker deres basale rettigheder til liv, uddannelse og beskyttelse.