Lektion #3
Reaktioner og konsekvenser
INTRODUKTION
Unge, som har oplevet en digital sexkrænkelse, er ofte plaget af skam, og nogle tænker, at de selv er skyld i den krænkelse, der har fundet sted. Krænkede kan også opleve, at deres omgivelser lægger ansvaret for krænkelsen over på dem. Drenge og piger kan blive behandlet forskelligt, og vurderingerne af pigers handlinger kan være anderledes end vurderingerne af drenges handlinger. Derfor kan reaktionerne på og oplevelserne af en digital sexkrænkelse være forskellige. I dette modul er der fokus på victim blaming og på de kønnede aspekter af digitale sexkrænkelser.
FORMÅL
I aktiviteterne beskæftiger vi os med begreber som ’victim blaming’, og hvad man kan gøre som tilskuer til en digital sexkrænkelse. Ud fra forskellige cases skal eleverne forholde sig til, hvad det vil sige at blive udsat for victim blaming, samt overveje, i hvilke sammenhænge det kan opstå.
LÆRINGSMÅL
At forstå, hvad digitale sexkrænkelser gør ved ofrene, og hvordan man støtter dem, der udsættes for det.
FOKUSORD
Victim blaming, seksualitet, stereotyper, køn.
MÅLGRUPPE OG FAG
Lektionens indhold er henvendt til elever i udskolingen. Aktiviteternes faglige indhold spiller sammen med fagene:
- Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
- Dansk
- Understøttende undervisning.
DET SKAL DU BRUGE
- Post-its
- Tuscher
- Ca. 5 stykker A2-karton
- Evt. print af bilag 1 (tegneserien)
- Print af bilag 2.
Note til fagpersonen
Mind eleverne om de fælles grundregler, I vedtog i lektion 1. Gennemgå undervisningsvejledningen, og få yderligere viden om digitale sexkrænkelser og undervisning i emnet. Overvej, hvordan I på jeres skole skal forholde jer, hvis en eller flere elever er involveret i en digital sexkrænkelse.
Find eventuelt inspiration i materialet Digitale sexkrænkelser- At forstå, forebygge og håndtere. Skolens guide til at håndtere digitale sexkrænkelser
Starter
5 minutter
Lav en quiz i klassen. Tallene til quizzen er hentet fra en undersøgelse, der blev lavet i 2017 med deltagelse af 915
unge fra Danmark i alderen 13-17 år. Du kan læse mere om undersøgelsen her.
Stil quizspørgsmålene til eleverne i klassen, og lad dem svare ved håndsoprækning. De korrekte svar er markeret
med fed.
- Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen sagde, at de ikke ville søge hjælp, fordi de var bekymret
over, om det var deres egen skyld, at de var blevet udsat for en digital sexkrænkelse? (30 %, 40 %, 50 %) - Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen mente, at folk vil tænke dårligt om en pige, hvis hendes
nøgenbillede bliver postet på nettet? (28 %, 49 %, 69 %) - Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen mente, at folk vil tænke dårligt om en dreng, hvis hans
nøgenbillede bliver postet på nettet? (28 %, 49 %, 69 %) - Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen har været udsat for at få seksuelle kommentarer til et foto,
som de har lagt op af sig selv? (27 %, 37 %, 57 %) - Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen har oplevet, at jævnaldrende har oprettet falske profiler
for at dele seksuelle billeder af andre? (10 %, 17 %, 29 %)
Kommentar til fagpersonen:
Nogle elever kan have en meget stereotyp opfattelse af de forskellige problemstillinger, der bliver fremhævet i undervisningen. Det er vigtigt at udfordre disse elevers synspunkter og hjælpe eleverne til at forstå, hvordan samfundet og kulturen kan påvirke vores individuelle holdninger.
Aktivitet 1
15 minutter
Beskriv følgende situation, eller lad to elever spille situationen som et rollespil:
Du har købt en tallerken salat i kantinen og sætter dig for bordenden med din tallerken foran dig. Pludselig skubber personen, der sidder ved siden af dig, til din tallerken, så den ryger på gulvet. Salat og porcelæn ligger spredt på gulvet. Du vender dig mod de andre ved bordet for at få hjælp, men du får bare kommentarer som ”Hvor er du klodset!”, ”Se dig dog for!”, ”Du burde ikke have stillet din tallerken der!”, ”Det er din egen skyld!”.
Spørg eleverne, hvad de tænker om situationen. Vis derefter tegneserien i bilag 1 for eleverne. Lad eleverne tale sammen to og to og finde frem til, hvilke ligheder der er mellem situationen fra kantinen med salaten, der røg på gulvet, og tegneserien med pigen, der får sit billede delt uden samtykke.
Lav en fælles opsamling i klassen, og sørg for, det bliver tydeligt for eleverne, at begge disse scenarier viser eksempler på victim blaming. Victim blaming kan opstå i forbindelse med digitale sexkrænkelser, hvor offeret får skylden for den krænkelse, det har oplevet. Dette kan få offeret til at føle sig skamfuld og ydmyget.
Forslag til refleksionsspørgsmål:
- Hvem postede billedet på siden ’hot or not’?
- Hvem får skylden for det? Hvorfor?
- Hvordan tror I, pigen har det?
- Hvorfor får dem, der har delt pigens billede, ikke skylden?
- Pigen får hånlige kommentarer, der er direkte rettet mod hende. Tror I, folk ville sige disse ting ansigt til ansigt?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Victim blaming
Victim blaming betyder, at andre holder et offer ansvarlig for den krænkelse, som personen har været udsat for. Ofre kan også bebrejde sig selv for den krænkelse, de er blevet udsat for. Begrebet victim blamin bliver ofte brugt i forbindelse med voldtægt, men den samme mekanisme kan være på spil i sager om digitale sexkrænkelser. Du kan læse mere om victim blaming her.
Kommentar til fagpersonen:
Nogle af de ting, mennesker gør eller siger online, er ting, de ikke vil sige eller gøre ansigt til ansigt. Vi føler os af og til mere uhæmmede og tør udtrykke os mere åbent på nettet. Det kan skyldes en række forskellige faktorer som fx muligheden for at være anonym, den fysiske ’usynlighed’, og at elementer som kropssprog, stemme og andre signaler ikke er lige så tydelige, når vi taler sammen via en skærm.
Aktivitet 2
15 minutter
Opdel klassens elever i tre grupper, og giv hver gruppe et af de tre arbejdsark i bilag 2, med spørgsmål som knytter
sig til tegneserien. Lad eleverne diskutere de tilhørende spørgsmål i fem minutter, og bed hver gruppe om at
fremlægge for resten af klassen, hvad de har talt om og diskuteret.
- Arbejdersark 1: Eleverne skal tage stilling til et ’tilskuer’-perspektiv.
- Arbejdsark 2: Eleverne skal tage stilling til en kommentar fra en dreng, om hvordan han mener, at han ville reagere,
hvis han havde fået delt sit billede på ’hot or not’-siden. - Arbejdsark 3: Eleverne skal tage stilling til et udsagn fra pigen, som har fået delt sit billede på ’hot or not’-siden, og
hendes tanker om hvorvidt det var hendes egen skyld.
Voksne bruger ofte betegnelser som offer, gerningsmand og forbryder, men disse betegnelser kan være svære for eleverne at relatere sig til. Overvej derfor, hvilket sprog du bruger i undervisningen (læs mere i undervisningsvejledningen under afsnit Rammerne for undervisningen).
# Kommentar til fagpersonen – arbejdsark 1
Unge mennesker bliver i stigende grad udsat for reklamer, blogs og musikvideoer med seksualiseret indhold, ligesom pornografi er tilgængeligt for alle via nettet. Dette kan være med til at skabe stereotype forestillinger om, hvordan piger og drenge er og ser ud. Dette kan lægge både pres på og forventninger til, hvordan unge skal se ud og agere i forhold til køn og seksualitet.
# Kommentar til fagpersonen – arbejdsark 2
Mange unge tror, at drenge, der bliver udsat for digitale sexkrænkelser, ikke rammes lige så hårdt følelsesmæssigt, som piger gør. Drenge forventes at være ’hårde’ eller at grine af det, som om det var en joke. Derfor kan det være vanskeligt for drenge at mærke efter, hvordan de reelt har det med at blive krænket på nettet. Det er vigtigt, at du som fagperson italesætter over for eleverne, at selvom nogle måske virker upåvirkede af situationen, betyder det ikke, at hændelsen ikke har påvirket dem, uanset deres køn eller seksualitet.
# Kommentar til fagpersonen – arbejdsark 3
Unge, som har oplevet en digital sexkrænkelse, har ofte stærke følelser af skyld og skam. Det er vigtigt at holde fast i, at det aldrig er den krænkedes skyld – og at ansvaret for den krænkende handling ligger hos den, som har krænket, fx postet et intimt billede uden samtykke.
Hvis du vil gøre øvelsen mere simpel
- Fokusér på et arbejdsark ad gangen.
- Bed eleverne om at besvare spørgsmålene individuelt på arbejdsarket.
- Lav en fælles opsamling, hvor hver elev, efter tur, får mulighed for at bidrage, hvis de
ønsker det. - Brug eventuelt dine egne refleksioner til at starte diskussionen, og støt eleverne undervejs.
Fælles opsamling
10 minutter
Del eleverne ind i grupper med fem-seks i hver.
- Lad eleverne dele deres tanker om det vigtigste, de har lært fra dagens modul. Afsæt ca. fem minutter til dette.
- Giv hver gruppe et stykke A2-karton. Bed eleverne om på skift at lægge en hånd på papiret. Herefter skal en
anden elev fra gruppen tegne en streg rundt om hånden med en tusch. Elevernes hænder skal overlappe
hinanden, så de danner en cirkel. - Hver elev skriver nu det vigtigste, de lærte, i midten af deres eget håndaftryk.
- Når alle grupper har gjort dette, laver du en fælles opsamling. Hver gruppe fremlægger, hvad de har skrevet, og
hænger deres karton op på klassens opslagstavle.