Fokus på mental trivsel

blandt børn påvirket af corona-

og sikkerhedskrisen i Sahel

Af: Emmanuel Dori, Red Barnets Regional Humanitarian Advocacy Manager i Vest- og Centralafrika.

'Vi kommer ikke ud af den her situation, jeg kommer ikke til at gå i skole, mine forældre vil dø og måske og jeg. Jeg ved ikke, hvad jeg skal give mig til uden skole. Der er intet håb, ingen fremtid’. 

I den centrale Sahel-region – Burkina Faso, Mali og Niger – har mange børn lidt under konsekvenserne af corona. En sygdom, hvis indvirkning stadig er et bekymrende mysterie. Citatet kommer fra en 14-årig pige, som bor i Burkina Faso. Jeg mødte hende i juli 2020. Jeg kunne se den komplette fortvivlelse i hendes ansigt, da hun fortalte om lukningen af skolerne. Hun hulkede og gentog ordene: hvorfor, hvorfor, hvorfor 

Mens tårerne trillede ned ad hendes kinder, forklarede hun:
'Alle skolerne er lukkede; vi har ikke mulighed for at have det sjovt. Vi er lukket inde derhjemme. Vi bliver nødt til at glemme alt om leg og venner. Jeg kan heller ikke se min lærer længere. Jeg føler mig så alene.'  

Tusindvis af børn som hende er allerede påvirket af den usikre sikkerhedssituation i Sahel. Disse børn oplever angreb på skoler og andre seriøse overgreb. Selv før pandemien var Sahel påvirket på grund af stigende usikkerhed, og over 3.000 skoler var tvunget til at lukke. Over 8 millioner børn er berørt. Mere end 430 angreb mod skoler var rapporteret mellem 2015 og 2019. I dag er 13 millioner børn uden for skolesystemet på grund af stigende utryghed og COVID-191. At blive frataget sin skolegang har ikke kun en ødelæggende effekt på barnets læring; det kan også have seriøse konsekvenser for deres mentale sundhed, trivsel og sikkerhed.  

Mit navn er Emmanuel Dori, og min passion er at advokere for børns rettigheder med Red Barnet for at skabe opmærksomhed  de udfordringer, som børn står ansigt til ansigt med i Sahel. Jeg har med egne øjne set, hvilken ødelæggende indvirkning, denne krise har på deres liv og fremtid.  

Jeg har mødt mange børn, som har fortalt mig, at de føler sig fanget, tvunget til at blive hjemme. På trods af den støtte, som gives for at respondere på pandemien gennem initiativer som fjernundervisning (lektioner via radiokommunikation), falder mange af børnene stadig udenfor undervisningen, fordi de bor i fjerne egne med ingen eller begrænset adgang til det nødvendige netværk eller teknologi. Nogle børn har været nødsaget til at tage arbejde for at hjælpe deres familie gennem den økonomiske krise efter COVID-19. Børn, der er uden for skole, er i højere grad sårbare overfor vold, misbrug og udnyttelse. Børneægteskaber og tvunget rekruttering til væbnede grupper er en voksende trussel for børn i denne situation. Jeg har hørt mange historier om erfaringer med vold fra børn. 

Derfor skal uddannelse, beskyttelse og psykosocial støtte prioriteres i den her krise. Vi bruger netop hjælpen fra den Europæiske Union  sådanne indsatser. Gennem projektet støttet af EU har vi set, at uddannelse med integreret mental sundhed støtter børn med livsreddende indsatser som mad og husly. At støtte børns sociale og følelsesmæssige trivsel og læring i denne krise, og vil bane vejen for et bedre arbejdsliv, helbred og levevilkår, så børnene kan komme sig og opbygge modstandskraft i fremtiden 

Jeg har været involveret i dette projekt siden den spæde start. Med udbruddet af COVID-19 og eskaleringen af vold er det vigtigt, at projekter også har til formål at forbedre strukturer og systemer på nationalt niveau for at sikre, at uddannelse, beskyttelse af børn og mental sundhed er integrerede som essentielle dele i katastrofeberedskabet. 

 
Læs det originale opslag på engelsk her.