Måltid, fritid, fremtid

For unge

Bor du i Aarhus eller Odense? Leder du efter et fritidsjob, men mangler hjælp til at finde et? Og har du interesse for mad- og restaurationsbranchen? Så er 'Måltid, Fritid, Fremtid' måske noget for dig.  

To eftermiddage om ugen i fire uger kommer du i køkkenet med rigtige kokke og lærer om råvarer og tilberedningsmetoder, og samtidig lærer du restaurations- og servicebranchen at kende og træner dine sociale kompetencer. Herefter er du i fritidsjobtræning i en lokal virksomhed i fire uger. Projektet er for unge i Odense Kommune og Aarhus Kommune.


Hvem kan være med?
 

Måltid, Fritid, Fremtid er for dig mellem 15-17 år, som gerne vil have et fritidsjob, men som ikke ved, hvordan du når dertil. Måske er du indadvendt og har brug for hjælp til at skrive ansøgninger og tage til jobsamtale. Du har brug for nye relationer, som kan hjælpe dig en ny vej. Eller du vil gerne tjene dine egne penge, men mangler motivationen. I Måltid, Fritid, Fremtid møder du andre, som står i samme situation som dig selv.  
 

Vi forventer at du: 

Vil møde op to eftermiddage om ugen i otte uger. De første fire uger kommer du i køkkenet med en faglært kok, laver mad, lærer at håndtere en kniv, bage, smage maden til, så den smager af noget, og meget andet. De sidste fire uger er du i jobtræning i en virksomhed to eftermiddage om ugen, hvor du kan afprøve, om branchen er noget for dig. Hvilken virksomhed det bliver, har du selv indflydelse på, og du får en virksomhedsven, som hjælper dig med de opgaver, du skal løse. Herefter hjælper vi dig med at finde et fast fritidsjob. 
 

I Måltid, Fritid, Fremtid får du:  

  • En mentor som er med dig hele vejen  
  • Undervisning i køkkenet to eftermiddage om ugen med kokke fra Meyers Madhus og kommunale og frivillige undervisere. I bliver undervist i madfaglige emner som råvarekendskab, madlavning og arbejdsgange i køkkenet  
  • Træning i sociale kompetencer som fx at indgå i en gruppe, tage i mod beskeder og hvordan man agerer på en arbejdsplads   
  • To besøg hos virksomheder i restaurations- og servicebranchen  
  • Sammen med kokkene og de andre elever er du med til at afholde en pop-up restaurant, hvor vi inviterer gæster på et måltid 
  • Fire ugers fritidsjobtræning i en virksomhed i restaurations- eller fødevarebranchen. Du får en virksomhedsven, der støtter dig gennem træningen  
  • Et diplom for at gennemføre træningsbaneforløbet  
  • Hjælp til at søge fritidsjob efter de otte uger 
      

Hvor og hvornår 

I Odense og Aarhus i ugerne 38 – 46 2020. 

Har du lyst til at høre mere om projektet, så kontakt: 

Odense: 
Projektmedarbejder i UngOdense, Khazar Mohammadi. Mail:  khamo@odense.dk, tlf: 29 42 77 83  

Aarhus: 
Jane Grønnebæk, Ungecentret Skanderborgvej. Mail: grja@aarhus.dk, tlf: 41856406