Vi rykker straks ud,
når en katastrofe
gør alt til kaos

Foto credit: Tom Van Cakenberghe

Alle børn og voksne har ret til hjælp, når en katastrofe ødelægger deres liv. Vi redder masser af liv, fordi vi hurtigt kan levere nødhjælp.

Når en naturkatastrofe har ødelagt børn og voksnes liv, er det altafgørende, at hjælpen når hurtigt frem. Vi hjælper også, når krige, konflikter eller sult igennem lang tid truer børns liv og hverdag. Hvert år bliver op mod 300 millioner børn berørt af naturkatastrofer eller konflikter.

Nødhjælp er særlig vigtig i de første døgn

Når en katastrofe er sket, er det helt afgørende, at nødhjælpen kommer hurtigt frem for at redde flest mulige menneskeliv. Inden for 24 timer begynder Red Barnet at uddele medicin, mad, rent vand, hygiejne-kits og telte. Vi kan rykke hurtigt ud, fordi vi allerede har medarbejdere, kontorer og beredskabsplaner på plads i 120 lande verden over.

Vi opretter også sundhedsklinikker, midlertidige skoler og børnevenlige områder, hvor børn kan føle sig trygge, lege og tale med voksne. Børn, der er blevet væk fra deres forældre, forsøger vi at genforene med familien eller en støttefamilie. 

Da jordskælvet ramte Nepal i 2015, arbejdede Red Barnets medarbejdere i døgndrift for at hjælpe millioner af nepalesere.

Vi hjælper også i de stille katastrofer

Katastrofer er ikke kun dem, der opstår pludseligt. Det er også de stille, langvarige katastrofer, hvor børn sulter, ikke går i skole og mangler en masse basale ting på grund af hungersnød eller konflikter.

Børn, der lider i stilhed, har lige så meget krav på, at nogen hjælper dem. Derfor yder vi både nødhjælp og gør verden opmærksom på deres situation. I en sultkatastrofe uddeler vi fx nødhjælpspakker sammensat af vores ernæringseksperter og driver ernæringscentre for undervægtige børn. Vi sørger også for, at familierne får såsæd og redskaber, så de kan dyrke mad til næste år og derved forebygge en ny katastrofe.
 

Nødhjælp har stor betydning for mange mennesker

Siden jordskælvene ramte Nepal i 2015, har Red Barnet arbejdet utrætteligt med at hjælpe landet på fode igen. Vi har hjulpet flere end 580.000 nepalesere – 350.000 af dem er børn. Vi har givet akut nødhjælp, mad, vand og byggematerialer til midlertidige boliger. Vi har også sikret, at flere end 190.000 elever atter kan sætte sig på skolebænken i 586 midlertidige skoler. Og vi fortsætter med at hjælpe nepaleserne de kommende år.

Se oversigt over de bidrag, Red Barnet har modtaget fra Danida, Udenrigsministeriet i 2016.  

Fakta om nødhjælp og katastrofer

  • Op mod 300 millioner børn bliver hvert år berørt af krige, konflikter eller naturkatastrofer.

  • På en helt almindelig dag yder Red Barnet nødhjælp mindst 14 steder i verden.

  • Red Barnet arbejder altid sammen med de lokale myndigheder, FN, andre ngo’er og lokale partnere.

Når katastrofen rammer skal vi rykke ud så hurtigt som muligt. Sammen kan vi redde og beskytte børn fanget i katastrofer

Støt nu

Så langt rækker din støtte for 200 kroner

  • icon
    Mad
    Ernæringsrig mad i to uger til en familie