Vi lærer børn at forebygge
katastrofer

Foto credit: Zacharias Abubeker

Børn bliver hårdest ramt i katastrofer. Men de kan selv lære at være forberedte og mindske deres omfang.

Med den rette undervisning kan børn være med til at forebygge en katastrofe og mindske dens omfang. Derfor underviser Red Barnet børn i, hvordan de redder både sig selv og andre, når en katastrofe rammer.

Børn tegner kort og lærer om afgrøder

Børn kan gøre mange forskellige ting, inden katastroferne indtræffer. I lande, som Bangladesh og Myanmar, hvor der tit er oversvømmelser, lærer børnene at tegne ind på et kort, hvilke bygninger og andre høje punkter, de kan søge beskyttelse på. I lande, der tit er ramt af lange perioder med sult på grund af tørke, lærer børnene at dyrke afgrøder, der kan modstå tørke. De lærer også at plante træer, som kan give skygge og holde på jorden, hvis der kommer kraftig regn.

Børn er med hele vejen i arbejdet med at forebygge katastrofer

Red Barnet hjælper og vejleder også myndighederne med at lave beredskabsplaner. Og vi er med til at bygge katastrofesikre bygninger og forberede evakueringsruter og systemer, der kan advare befolkningen i tide, når en naturkatastrofe er på vej. 

Børn er altid med i katastrofeforberedelserne. I Indien har vi for eksempel undervist børn i at bygge LEGO-modeller af deres lokalområde. På den måde får de et bedre overblik over evakueringsruter og sikre bygninger.

Klimakaos skaber flere katastrofer

Antallet af naturkatastrofer er firedoblet siden 1970. De drastiske forandringer i klimaet medvirker til, at vi i disse år ser langt flere naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og orkaner.

Vi kan ikke forhindre naturen i at rase, men vi kan sørge for, at både voksne og børn er forberedte, så vi redder menneskeliv og sikrer en hurtigere genopbygning.


Det kan betale sig at forebygge katastrofer

Når naturen viser tænder, skal forebyggelsen stå sin prøve. Da Filippinerne blev ramt af en voldsom tyfon i 2013 blev flere end 6.000 mennesker dræbt. Året efter var befolkningen imidlertid langt bedre forberedt - og kun 27 mennesker omkom. Nødhjælpschef i Red Barnet, Alice Moltke Ladekarl, forklarer:
- Børn og voksne vidste, hvordan de skulle reagere inden og under katastrofen. De fleste overlevede, fordi de fulgte ordrene om evakuering, som de havde lært af de filippinske myndigheder og Red Barnet.

Større viden og øget bevidsthed om, hvad man kan gøre før og under en katastrofe redder tusinder af menneskeliv. Ikke mindst børns liv, for de er mest sårbare, når naturkatastrofen rammer

Fakta om katastrofer og forebyggelse

  • I 2015 var der 99 katastrofer i 59 lande.

  • I gennemsnit indtræffer omkring to katastrofer om ugen.

  • Red Barnet arbejder med katastrofeforebyggelse i blandt andet Somalia, Sydsudan, Etiopien, Bangladesh, Nordkorea, Pakistan, Haiti og Myanmar.

Hjælp Filippernes børn

Støt nu

Så langt rækker din støtte for 200 kr.

  • icon
    Mad
    Ernæringsrig mad til en familie i 2 uger