Sri Lanka

Øget ligestilling og bedre adgang til uddannelse

skaber en lys fremtid for unge

Det kan være svært at få et job, hvis man ikke har færdiggjort en uddannelse. Det er udfordringen for mange unge i det sydøstlige Sri Lanka, hvor Red Barnet med støtte fra DEVCO har startet et projekt, som skal opkvalificere unge. Igennem de sidste to år har projektet involveret over 13.000 unge i tre distrikter, hvor de unge har modtaget karrierevejledning og fået økonomisk hjælp til at komme ind på uddannelser. Desuden er der blevet gennemført flere tiltag, som skal højne både de unges og deres forældres opfattelse af vigtigheden af uddannelse.

Unge kvinder er underrepræsenterede på uddannelserne og på jobmarkedet i Sri Lanka. Derfor repræsenterer de 60 % af projektets målgruppe. Ud over adgang til relevante uddannelser, opfordres de til at oprette grupper, hvor de i fællesskab kan opspare midler til at åbne forretninger og virksomheder.

Projektet har i de første to år sikret, at over 2.200 unge er kommet ind på en uddannelse og at omkring 3.000 unge har fået et job.

Mere om projektet

Land: Sri Lanka

Projektperiode: 2017-2020

SDG: Mål 4, mål 5, og mål 8.

Donor: DEVCO

Projektets mål

  • Hjælpe 20.000 unge til at komme ind på arbejdsmarkedet gennem vejledning og uddannelse

  • Sørge for, at kvinder kan få en bæredygtig indkomstkilde ved hjælp af uddannelse og andre tiltag

  • Involvere forældre og tydeliggøre vigtigheden af uddannelse overfor dem

Dette projekt er støttet af: