Vores frivillige skaber

fælleskaber, tryghed og nye venskaber

for udsatte børn og deres familier

Børn og familier med begrænset netværk får gode oplevelser og nye venskaber i deres lokalområde i Red Barnets familieoplevelsesklubber.

Vi arbejder for at give børn i Danmark et godt børneliv med fællesskaber, tryghed og samvær med familien. Derfor har vi familieoplevelsesklubber i hele landet. Vi hjælper de dårligst stillede familier med at få et netværk i deres lokalområde. Vi giver dem gode oplevelser sammen med deres børn.


Fællesskab for familier

Familieoplevelsesklubberne er for familier med begrænset netværk, der har lyst til at få nye venner i deres lokalområde. I klubberne får familier mulighed for mødes med andre familier, samtidig med at de tilbringer tid sammen med deres børn. Klubben mødes cirka en gang om måneden til fælles oplevelser og aktiviteter. Familierne er selv med til at bestemme aktiviteterne, og det kan være alt fra madklubber, hvor de laver mad og spiser sammen, til en tur i teatret eller udflugt i skoven. Fælles for klubberne er, at de mødes jævnligt, at alle er velkomne, og at de giver både voksne og børn mulighed for at lege, have det sjovt og få nye venner og oplevelser.

Bliv frivillig i en oplevelsesklub

I Red Barnet har vi 72 familieoplevelsesklubber i hele landet. De er drevet af Red Barnets frivillige i lokalområdet med hjælp og sparring fra Red Barnets børnefaglige medarbejdere. Du kan være med til at starte eller drive en familieoplevelsesklub i dit område ved at blive frivillig i din lokalforening. Læs mere om, hvordan du bliver frivillig

Fakta om Red Barnets oplevelsesklubber

  • Hver oplevelsesklub arrangerer 8-10 aktiviteter om året, hvor der deltager ca. cirka 35 børn og forældre. 
  • Red Barnet afholdte 552 ture med mere end 12.751 børn i 2018.
  • I 2021 har Red Barnet over 70 familieoplevelsesklubber i hele landet.