Jordan - holistisk læring for piger

I Jordan vil vi styrke og forbedre den holistiske læring og trivsel for 4000 piger i alderen 10 – 12 år gennem legebaseret læring.

En af konsekvenserne af corona-epidemien i Jordan har været, at kvaliteten i børns uddannelse har været stærkt begrænset. Strenge krav til isolering og fjernundervisning har gjort det nærmest umuligt at opretholde en social og legebaseret tilgang til læring. Det har haft en række negative konsekvenser for børnenes kreative, sociale, kognitive, fysiske og følelsesmæssige trivsel og udvikling.

Projektet giver pigerne plads og mulighed for interagere, lære og udvikle sig gennem en legebaseret tilgang. Læringsmaterialet tager udgangspunkt i at løfte pigernes kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi og matematik. Men tilgangen lægger vægt på at bygge bro over læringskløften ved at sætte pigerne i centrum for oplevelsen og gøre dem til aktive elever i stedet for passive lyttere.

Endvidere ønsker vi at undersøge, hvordan projektet kan udbredes yderligere i Jordan. Det vil vi gøre ved at belyse dets potentiale, men også omkostninger og barrierer, så regeringen på sigt kan gøre sig overvejelser om implementeringen af tilgangen til skoler over hele landet.

Modtagere: 4.000 børn

Aldersgruppe: 10 – 12 år

Forventede resultater

  • Implementering af kvalitetsleg for piger i alderen 10 – 12 år med henblik på øget læring, trivsel og udvikling
  • Udbredelse af legebaseret læring gennem øget fokus på integration af organisatorisk læring og interaktion