Involver jeres
medarbejdere

Tilfredse medarbejdere skaber værdi for jeres virksomhed

Det vil vi gerne hjælpe med at skabe. Vi laver mange aktiviteter med vores nuværende partnere, hvor medarbejderne kommer i centrum. 

Vi kan være med til at styrke jeres interne værdiskabelse gennem eksempelvis at sætte fokus på:

  • arbejdsglæde
  • sociale oplevelser
  • forbedret arbejdsmiljø
  • øget engagement blandt medarbejdere.

I kan være med til at skabe en bedre verden for børn samtidig med, at I styrker jeres virksomheds brand. For når vi sætter Red Barnets logo sammen med jeres, opstår en ny og stærkere fortælling.

Ofte kombinerer vi flere aktiviteter i et partnerskab, hvor vi også fokuserer på kunder og produkter, events og arrangementer eller større strategiske programsamarbejder

Mulighederne er mange. Kontakt os endelig nedenfor for at høre mere

Det laver vi med vores nuværende partnere

Trasborg hjælper med indsamling af børnetøj


Trasborg støtter med indsamling af børne- og legetøj til Red Barnets genbrugsbutikker.

Alle vores partnere har mulighed for at få opstillet genbrugscontainer i samarbejde med Trasborg og derved kan I nemt og enkelt samle sammen blandt medarbejdere. 

Containerne kan opstilles i kortere eller længerevarende perioder, hvor Trasborg står både for opstilling af container og afhentning.

Ønsker din virksomhed at få opstillet en genbrugscontainer, kontakt venligst projektleder for genbrugsbutikker Kim Steen Carlsen på ksc@redbarnet.dk eller telefon 21 69 11 70.  

Syd Energi skaber medarbejderindvolvering

Syd Energi støtter udsatte børn i Syd- og Sønderjylland ved bl.a. at involvere deres medarbejdere på forskellige måder. 

Syd Energis direktion donerer alle honorarer fra foredrag i erhvervslivet til Red Barnet ligesom en række medarbejdere og repræsentantskabsmedlemmer har doneret deres firmajulegave. Indsamlingen kan du følge her. Beløbet blev over 100.000 kr. i 2015.   

SE har frem til 2014 afholdt det populære cykelløb SE Touren, sammen med en række toneangivende virksomheder i regionen. SE Touren har samlet set doneret 1,7 mio. kroner til Red Barnet i regionen.

De 1,7 mio. kr. som SE med partnere har doneret til Red Barnets familie- og oplevelsesklubber i Syd- og Sønderjylland, er gået til at åbne fire nye familie- og oplevelsesklubber, så der nu er en familieklub i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland, der hver måned arrangerer ture og arrangementer for op imod 500 børn og deres forældre.

Donationen størrelse har betydet, at der fra 2015 også bliver startet en fritidspas-ordning igennem Red Barnet, så børn uden midler også kan gå til fodbold, håndbold eller musikundervisning.

Læs mere om SE’s indsamling til Red Barnet og se, hvordan du kan være med.