Microsoft støtter Red Barnets kamp for at nå de dårligst stillede børn

I partnerskabet med Red Barnet forsøger vi at udnytte vores kompetencer bedst muligt. Vi støtter derfor Red Barnet med vores teknologi, gennem medarbejderfrivillighed og med sponsorater af udvalgte projekter. Vi er stolte over at kunne støtte Red Barnets arbejde for at hjælpe de dårligst stillede børn. - Anders Thomsen, Direktør for Politik og Strategi, Microsoft Danmark

I Microsoft tror vi på, at den rette teknologi kan løfte mennesker og organisationer og gøre dem i stand til at gøre det, de er bedst til. Samarbejdet med Red Barnet er derfor forankret i vores teknologi, og vi arbejder løbende på at styrke Red Barnet digitalt, så organisationen står bedst muligt i kampen for at hjælpe de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden.

Vi har haft et partnerskab med Red Barnet i mere end ti år, og det er der en grund til. Som virksomhed mener vi, at vi har et ansvar for det samfund, som vi lever i, og derfor giver det mening at støtte arbejdet for de dårligst stillede børn. Derudover er Red Barnet en stærk nonprofit case for vores cloud software, og vi bruger flere eksempler fra Red Barnet til både intern og ekstern storytelling.

Samarbejdet giver også vores medarbejdere både glæde og stolthed. Vi har flere medarbejdere, der engagerer sig som frivillige i Red Barnet, bl.a. som teknologirådgivere, men også i andre projekter.

Til jul er opbakningen særligt stor – her kan vores medarbejdere donere værdien af deres julegave til Red Barnet, og Microsoft fordobler beløbet. Og til den årlige juletræsfest donerer vores medarbejderes børn både nyt og gammelt legetøj, så andre børn kan få glæde af det. Den mulighed er både forældre og børn rigtig glade for at have.

Vi samarbejder også løbende med Red Barnets i kampen for at sikre børns trivsel, når de er online. Vi har en fælles ambition om, at børn og unge skal kunne bruge digitale tjenester sikkert og kompetent.  Vores medarbejdere bliver ofte spurgt til råds angående børn og unges brug af digitale tjenester. Derfor har vi haft stor gavn af Red Barnets fageksperter, som har kunnet ruste vores medarbejdere til at holde oplæg om børns brug af digitale medier på skoler.