Hvor skal jeg aflevere pengene?

Red Barnet samler ind, når der afholdes folketingsvalg i 2019. Her kan du læse om, hvor du skal aflevere pengene, når du er færdig med at samle ind.

Når du har samlet ind, vil vi bede dig om at aflevere indsamlingsbøtten i den lokale bank i bankens almindelige åbningstid senest 7 dage efter valget. De fleste banker vil gerne gøre det gebyrfrit, men er det nødvendigt, kan et eventuelt gebyr fratrækkes indholdet i din indsamlingsbøtte, så du ikke selv hæfter for denne udgift.

Vær opmærksom på, at du ikke kan aflevere indsamlingsbøtten i en pengeløs filial. For at undgå ventetid kan du evt. ringe til den lokale afdeling forud for din ankomst og aftale, hvornår det er bedst, at du kommer, men ellers håber vi, at du vil udvise tålmodighed, hvis der er lidt ventetid. 

Husk at anføre dit indsamler-ID
Husk at bede personalet i banken om at anføre dit indsamler-ID på indbetalingen. Dit indsamler-ID står på det klistermærke, du skal sætte på indsamlingsbøtten.

Red Barnets bank konti 
Pengene indsættes på Red Barnets konto i enten Danske Bank: 4316 - 10142288 eller Jyske Bank: 5016 - 2056522. Begge kontonumre står på det klistermærke, som du skal sætte på din indsamlingsbøtte.

Aflevering hos Red Barnet, København V
Bor du i København eller omegn, kan du også aflevere din fyldte indsamlingsbøtte hos Red Barnet, Rosenørns Allé 12, 1634 København V inden for normal kontortid.

Bliv indsamler

Red Barnet samler ind ved valgstederne, når der afholdes folketingsvalg i 2019. Vi mangler indsamlere over hele landet, så vi håber, at du har lyst til at være med.

Tilmeld dig her

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål. Ring eller skriv til os på telefon 3524 8500 eller mail valg@redbarnet.dk.